Under bombetrussel: Mand stormer ind og løfter 'bomben'

Undersøgelsen af en 'mistænkelig pakke' tog pludselig uventet drejning, da civil blandede sig

Mange har prøvet at blive forsinket på grund af en bombetrussel, og mange har sikkert også tænkt, at det var spild af tid med afspærring, bomberyddere og omdirigering af trafikken, da det stort set altid drejer sig om en glemt taske eller kuffert.

En mand i amerikanske Milwaukee gik dog skridtet videre, da der mandag blev fundet en mistænkelig, efterladt taske på en gade i byen, skriver lokalmediet TMJ4.

På cykel drønede manden nemlig direkte gennem politiets afspærring, samlede tasken op, og begyndte at gennemrode den.

Der var overraskende nok ikke tale om en bombe, men det betyder ikke, at ordensmagten satte pris på mandens indsats.

Få sekunder efter blev manden nemlig kropstacklet og anholdt af politi og bomberyddere.

- Et øjeblik troede jeg, han ville blive sprunget i luften, fortæller øjenvidnet Robert Harris, som også anmeldte den mistænkelige taske til myndighederne.

Ifølge Robert Harris havde manden suset forbi ham på cykel og sagt, at han 'nok skulle lukke luften ud af situationen'.

Det vides ikke, om manden havde nogen forbindelse til den efterladte taske.

Politiet har ifølge TMJ4 endnu ikke oplyst, om manden bliver tiltalt for nogen forhold.

I indslaget her kan du se hvordan Forsvarets bomberyddere rykker ud med rullemarie, når der bliver anmeldt et mistænkeligt forhold.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere