Undersøgelse efter dødsbrand: Plejehjem overholdt ikke kravene

Tre kvinder mistede livet, da der opstod brand på et plejehjem i Allingåbro 3. august

Tre kvinder omkom i en brand på et plejehjem i Allingåbro i august. Foto: Ernst Van Norde

Et plejehjem i Allingåbro på Djursland, hvor tre kvinder døde som følge af en brand, levede ikke op til brandsikkerhedskravene.

Det er konklusionen i en undersøgelse, der tirsdag blev præsenteret af transport-, bygnings- og boligminister, Ole Birk Olesen (LA), skriver TV2 Østjylland.

- I undersøgelsen konstateres det, at der ikke var installeret et automatisk sprinkleranlæg i bygningen. Derudover var spisekøkkenet indrettet i flugtvejsgangen, hvilket reducerede flugtvejen.

- Endelig konstateres det, at flugtvejsgangen ikke var opdelt med røgsikre og selvlukkende dør, siger ministeren på et åbent samråd om dødsbranden tirsdag.

Brandkravene var ikke overholdt, da centeret blev renoveret i 1997. Og det lever heller ikke op til kravene i dag, slår undersøgelsen fast.

Tre kvinder på 91, 93 og 95 år mistede livet, da branden brød ud på plejecenteret Farsøhthus den 3. august.

Se også: Borgmester efter plejehjemsbrand: - Vi er kede af det i aften

Branden fredag aften i plejcenter Farsøhthus har kostet endnu en beboer livet. Foto: Ernst Van Norde 112 - 5. aug. 2018 - kl. 13:36 Efter brand i plejecenter: Ældre kvinde er død