Ung Black Lives Matter-aktivist fundet død

Man betragter dødsfaldet som drab

Salau blev kun 19 år. Foto: Privat
Salau blev kun 19 år. Foto: Privat

En blot 19-årig Black Lives Matter-aktivist fra Florida i USA er blevet fundet død en uge efter, at hun forsvandt.

Det skriver CNN.

Politiet i Tallahassee fandt liget af den unge kvinde Oluwatoyin 'Toyin' Salau søndag. I sammen moment fandt politiet liget af den 75-årige kvinde Victoria Sims.

Man betragter deres død som drab.

Politiet oplyser, at man har anholdt en 49-årig mand ved navn Aaron Glee som mistænkt i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Glee er blev anholdt i forbindelse med drabene. Foto: Politifoto
Glee er blev anholdt i forbindelse med drabene. Foto: Politifoto

Tweetede om overgreb
Sidste gang, at Salau blev set i live, var sjette juli. Tidligere samme dag tweetede hun, at hun var blevet udsat for et seksuelt overgreb.

Ifølge tweetet blev hun overgrebet af en mand, der gav hende et lift.

Det er uklart, hvorvidt det er den samme mand, der bliver omtalt i tweetet, som politiet har anholdt.

Victor Sims, den anden dræbte kvinde, har i mange år været aktiv i AARP (American Association of Retired Persons, red.). Hendes familie ønsker ifølge CNN ikke at kommentere dødsfaldet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Victoria Sims blev fundet dræbt sammen med Oluwatoyin Salau. Foto: Politifoto
Victoria Sims blev fundet dræbt sammen med Oluwatoyin Salau. Foto: Politifoto

Aktivist
Oluwatoyin 'Toyin' Salau var senest i frontlinjen til en Black Lives Matter-demonstration, da hun førte megafonen i sidste måned.

Her var folk på gaden i Tallahassee for at protestere til ære for Tony McDade. En transmand, der blev dræbt af politiet.

I et klip fra demonstrationen kan man ifølge CNN høre Salau sige, at folk skal stå sammen mod politivold.