Ung kvinde døde af voldsom infektionssygdom

Tre sigtet for grov vold blev løsladt af dommeren på Frederiksberg

(Video: Kenneth Meyer)

Den 22-årige kvinde, som onsdag aften blev fundet død i en lejlighed på Bispebjerg i Københavns Nordvestkvarter, er ikke død som følge af vold, som politiet først antog. Dødsårsagen er i stedet en voldsom infektion, som har betydet, at organerne har sat ud.

Det siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen, afdelingen for organiseret kriminalitet, som efterforsker dødsfaldet.

Liget bæres ud onsdag aften. (Foto: Kenneth Meyer) 112 - 26. mar. 2015 - kl. 09:40 Ung kvinde fundet død - tre anholdt

Tre personer blev sent torsdag aften fremstillet i grundlovsforhør sigtet for grov vold. Det drejer sig om en 24-årig kvinde, og to mænd på henholdsvis 18 og 24 år.

Indtil den foreløbige obduktionserklæring forelå, var de alle tre sigtet for vold med døden til følge. Men efter obduktionen er der ikke længere grundlag for dette.

Dommeren på Frederiksberg valgte at løslade alle de tre unge mennesker, der nu er sigtet for grov vold.

- Vi fik i går en foreløbig konklusion af obduktionen. Kvinden har fået tilføjet skader, men der er ingen af disse skader, der kan medvirke  til døden. Så hun er ikke død af slag. Hun er død af in voldsom infektion, som jeg ikke kan komme nærmere ind på, fordi jeg ikke ved noget om det, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.

Se også: Dommer løslader tre efter mistænkeligt dødsfald

 - Derfor blev de alle tre fremstillet for grov vold, men de blev alle tre løsladt. Kvinden har ikke fået nogen slag, der er dødelige, siger politikommissær Steffen Thaaning Steffensen.

- Men hun er blevet slået?

-  Det påstår vi, for der er mærker efter slag. Men det er svært at sige, hvor gamle de er.

- Så der er gået infektion i sårene?

- Nej. Hun er død af en voldsom infektionssygdom. Organerne har simpelthen sat ud.

- Men hvor længe har den 22-årige ligget ?

- Det er ikke længe, men det kan jeg ikke komme nærmere ind på, for oplysningerne om dette er foregået i lukket retsmøde, siger politikommissæren.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere