Ung kvinde dolkede 53-årig ihjel i Vejle: Han krævede sex

Den 27-årige kvinde har erkendt at have ført kniven, men hun påstår, at der var tale om nødværge

Tidligere i dag ville efterforskningsleder hos Sydøstjyllands Politi, Torben Rungstrøm-Simonsen, ikke komme nærmere ind på sigtelsen (Video: TV/Syd)

Sent i nat eller tidligt i morges fandt blodigt dødeligt drama sted i Jelling nær Vejle.

En 27-årig dansk kvinde med grønlandsk baggrund stak en kniv i sin 53-årige danske kæreste.

Han blev fundet død på parrets fælles bopæl på Vejlevej i Jelling. Det var kvinden selv, der anmeldte dødsfaldet til politiet,

Hun blev prompte anholdt og er netop blevet fængslet i foreløbigt fire uger ved et grundlovsforhør i Kolding.

Ekstra Bladet træffer den mord-sigtedes forsvarer lige efter grundlovsforhøret:

- Det fremgår af kendelsen fra grundlovsforhøret, at min klient har erkendt at have ført kniven. Det fremgår også, at den nu afdøde ville have en seksuel ydelse, som hun ikke ville give ham. Min klient siger, at der var tale om nødværge, men det mente dommeren ikke, at der kunne være tale om, så hun blev varetægtsfængslet i fire uger, siger forsvarsadvokat Mikkel Nielsen.

Kvinden valgte ikke at kære fængslingen til Vestre Landsret.

Foto: TV Syd (Skærmfoto) 112 - 31. maj. 2017 - kl. 16:37 27-årig kvinde nægter sig skyldig i drab

Kvinden er dansk statsborger, og med grønlandsk baggrund, og parret var ifølge Ekstra Bladets oplysninger en del af misbrugs-miljøet i Kolding.

Se også: Mand fundet død: Kæreste anholdt

Politiet fik anmeldelsen klokken 06.50, og de har siden været på stedet med tekniske efterforskere, hundeførere og en retsmediciner, da dødsfaldet hurtigt blev betragtet som mistænkeligt.

Ifølge politiet er manden blevet dræbt af knivstik, efter at han er blevet stukket en enkelt gang med en kniv i den øverste del af ryggen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere