Ung kvinde dræbt af toget: Blev ramt ved perron-overgang

Det er ikke lykkedes politiet at finde årsagen til, at det mandag eftermiddag gik galt

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

En ung kvinde er mandag eftermiddag blevet påkørt og dræbt af et lokaltog ved Gørløse Station.

Det oplyser vagtchefen ved Nordsjællands Politi, Flemming Hansen, til Ekstra Bladet.

Kvinden blev ramt af toget, idet hun var i færd med at passere perron-overgangen på stedet. Intet tyder på, at der har været noget galt med varslings-systemet ved overgangen, hvor fodgængere advares med lyd og lys, når et tog skal passere.

Desuden skal fodgængere igennem en sluse, umiddelbart før de kommer ud på skinnerne.

Se mere video på localeyes.dk

Ulykken skete klokken 15.45, og selv om flere vidner overværede hændelsen - herunder naturligvis lokoføreren - så er det endnu ikke lykkedes politiet at finde ud af, hvorfor kvinden endte med at gå direkte ud foran toget.

- Vi ved ikke, om kvinden kom fra den ene eller anden side. Vi ved heller ikke, om der var tale om en bevidst handling eller ej. Og det finder vi formentlig heller aldrig ud af, siger Flemming Hansen til Ekstra Bladet.

Foto: Allan Andersen 112 - 21. jan. 2019 - kl. 17:08 Person påkørt og dræbt af tog: Al trafik standset

De pårørende er blevet underrettet. Familien har ikke kunnet bidrage med oplysninger til brug for efterforskningen, oplyser Flemming Hansen.

Flemming Hansen fortæller, at der ikke er fundet noget, der tyder på, at kvinden eksempelvis har lyttet til musik, som kan have været med til at gøre det vanskeligt at høre advarselssignalerne.

I flere timer var togdriften indstillet mellem Skævinge og Hillerød, mens redningspersonel og politiet arbejdede på stedet. Lokaltoget, som havde ramt kvinden, bremsede efter påkørslen og holdt cirka 200 meter længere fremme ad jernbanen.

Det er ikke skønnet nødvendigt at involvere statens havarikommission, oplyser Flemming Hansen.

- Der er tale om en personpåkørsel, og det er ikke nok til at involvere havarikommissionen, siger vagtchefen.

Kvinden bliver nu kørt på Retsmedicinsk Institut, hvor der skal foretages en obduktion. Her forventer politiet at få svar på, om hun kan have været påvirket af bevidsthedshæmmende stoffer eller medicin.

Få hjælp her

Det hjælper at få sat ord på de svære tanker og følelser, man nogle gange får i sit liv.

Hos Livslinien kan du - alle årets dage i tidsrummet fra klokken 11-4 - få en rådgivende samtale. Du er anonym og må gerne ringe flere gange.

Telefonnummeret er 70 201 201. Du kan også chatte og skrive til Livslinien her.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere