Ung kvinde fængslet efter Reclaim the Streets-aktion

I sidste uge blev to 17-årige drenge drenge fængslet for hærværk mod en Nordea - nu får de selskab af en 18-årig kvinde

Nørrebro efter Reclaim the Streets. (Foto: Kenneth Meyer)

En 18-årig kvinde er fredag blevet fængslet i foreløbigt fem dage - sigtet for hærværk mod en Nordea på Østerbro natten til søndag 9. august.

Kvinden, der nægter sig skyldig, er sigtet for sammen med tre andre at have kastet brosten mod bankens facade, hvorved der blev ødelagt facaderuder og et fladskærmstv. Ifølge sigtelsen ødelagde de fire unge også en hæveautomat ved gentagne gange at banke brosten ned i den.

Hærværket skete efter den meget omtalte Reclaim the Streets-demonstration på Nørrebro 8. august, og skaderne på Nordea-banken løber ifølge anklagemyndigheden op i 170.000 kroner.

(Foto: Camilla Cornelius) 112 - 13. aug. 2015 - kl. 15:12 17-årige varetægtsfængslet i to uger

To 17-årige drenge sidder allerede fængslet i hærværkssagen, mens politiet ifølge sigtelsen mod kvinden også har kendskab til en fjerde medgerningsmand.

Drengene blev fængslet i foreløbigt to uger 13. august, hvilket betyder, at de tre formentlig vil blive genfremstillet sammen om fem dage.

Både grundlovsforhøret med de to 17-årige drenge og dagens grundlovsforhør med den 18-årige pige blev holdt for lukkede døre, og det er derfor uvist, hvilke beviser der er mod de tre unge.

(Foto: Camilla Cornelius) 112 - 13. aug. 2015 - kl. 09:01 Kollektiv stormet af politiet

Under Reclaim the Streets fik flere butikker og ejendomsmæglere på Nørrebro smadret deres vinduer af personer, der menes at tilhøre det autonome miljø i København.

Politiet skred ind imod gruppen af sortklædte unge på Sankt Hans Torv, hvor det kom til konfrontationer, og der blev - ifølge politiet - kastet et 'sjældent set antal molotovcocktails' mod politiet. Ingen kom dog alvorligt til skade.

Dagen efter stormede politiet et kollektiv på Nørrebro og anholdt 28 mænd og kvinder. To af dem blev sigtet for aftenens voldsomme hændelse, mens en tredje i forvejen var efterlyst for noget andet.

1 af 12 På Sankt Hans Torv begyndte nogen at brække brosten op og kaste dem mod politiet. (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 12 De autonome har også vandaliseret banker. (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 12 Brosten blev løsnet og brugt som kasteskyts. (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 12 Ejendomsmæglere på Fælledvej vågner op til smadrede ruder. (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 12 De mere og mere hætteklædte og maskerede unge kastede også med kanonslag. (Foto: Kenneth Meyer)
6 af 12 De unge malede graffiti. (Foto: Kenneth Meyer)
7 af 12 Nørrebro udsat for stenkast og hærværk. (Foto: Kenneth Meyer)
8 af 12 En gruppe unge hærgede Nørrebro lørdag aften og søndag nat. (Foto: Kenneth Meyer)
9 af 12 Stenkast og hærværk på Nørrebro. (Foto: Kenneth Meyer)
10 af 12 Endnu engang blev der lørdag aften og søndag nat kastet med sten på Nørrebro. (Foto: Kenneth Meyer)
11 af 12 Knust rude på Nørrebro. (Foto: Kenneth Meyer)
12 af 12 En gruppe autonome angreb politiet med brosten, molotovcocktails og kanonslag på Sankt Hans Torv på Nørrebro. (Foto: Kenneth Meyer)