Ung kvinde flygtede fra mulig voldtægt - fundet nedkølet under container

En 28-årige kvinde fra Næstved havde gemt sig ved containeren, efter nogle mænd havde forsøgt at få hende ind i deres telt

Politiet har haft travlt på Roskilde Festival, der skydes i gang for alvor i eftermiddag kloken 17.00, når selve festivalpladsen åbner. Foto: Anthon Unger
Politiet har haft travlt på Roskilde Festival, der skydes i gang for alvor i eftermiddag kloken 17.00, når selve festivalpladsen åbner. Foto: Anthon Unger

Se også: 17-årig pige seksuelt krænket og muligvis voldtaget på festival

Midt- og Vestsjællands Politi blev klokken 22.40 kontaktet af sundhedspersonalet på Roskilde Festival, fordi en ung kvinde var fundet nedkølet, påvirket og ukontaktbar bag en container.

Det skriver politiet i deres døgnrapport fra festivalen.

Kvinden kom efterfølgende til sig selv og blev identificeret som en 28-årig kvinde fra Næstved.

Slap fri
Hun fortalte, at hun tidligere på aftenen havde opholdt sig i en fremmed teltlejr, hvor hun havde drukket med to andre mænd.

På et tidspunkt forsøgte de to mænd at få kvinden med ind i deres telt, men hun var sluppet fri, og havde efterfølgende gemt sig under containeren.

Politiet har efterfølgende været på findestedet, hvor de har ledt efter spor fra en eventuel forbrydelse. Offeret er desuden blevet afhørt af politiet.

Der er på nuværende tidspunkt ikke nogle sigtet eller anholdt i sagen.

17-årig pige anmelder voldtægt
En kun 17-årig pige fra Vejby anmeldte tirsdag formiddag, at hun var blevet seksuelt krænket og muligvis voldtaget i et telt på festivalpladsen.

Det var pigens far, der indgav anmeldelsen. Midt- og Vestsjællands Politi ønsker ikke at fortælle, hvor på campingområdet, at voldtægten fandt sted.

- Det er nogle oplysninger vi holder for selv. Pigen er blevet afhørt, og hun har været til undersøgelse hos Center for Voldtægtsofre. Vi arbejder nu videre med de oplysninger, som hun har givet os, men vi har på nuværende tidspunkt ikke noget signalement, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere