Ung kvinde fundet død - tre anholdt

Kilder i Københavns Politi bekræfter overfor ekstrabladet.dk, at tre personer nu er anholdt i sagen om en død på Bispebjerg

(Video: Kenneth Meyer)

Tre personer er blevet anholdt i forbindelse med sagen om et ligfund på Bispebjerg i København.

Det oplyser flere kilder i Københavns Politi overfor ekstrabladet.dk.

Københavns Politi har siden offentliggjort, at der er tale om en 22-årig kvinde, som blev fundet livløs i en lejlighed. Hun havde flere skader og dødsfaldet betragtes som mistænkeligt, men hun skal først obduceres i løbet af torsdagen.

De tre anholdte skal nu afhøres og senere tager man stilling til, om de skal i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Som omtalt i Ekstra Bladet i går var der onsdag aften massivt politi til stede i området.

Politiet fik anmeldelsen om en død person i Bispeparken klokken 19.15. Hvem der anmeldte ligfundet er ikke oplyst til pressen.

Området afspærret
Området blev i løbet af aftenen undersøgt med hunde.

I følge et vidne Ekstra Bladet har talt med, har politiet oplyst i forbindelse med en hurtig afhøring, at afdøde skulle have ligget i en lejlighed i flere dage.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere