Ung kvinde reddet op af sø

Politiets hundeførere fandt frem til kvinde, der lå mellem sivene

En ung kvinde er onsdag morgen blevet reddet op af Maribo Sø.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på twitter.

Den unge kvinde har det ifølge politiet efter omstændighederne godt.

- Vores hundepatrulje har ydet et godt stykke arbejde og har fundet en kvinde i søen i sivene, siger vagtchef ved Sydsjællands Politi, Ole Hald til Ekstra Bladet.

Det var en hundelufter, der tidligere på morgenen opdagede, at en tilsyneladende konfus kvinde var på afveje.

Redningsmandskabet på stedet har rekvireret en redningshelikopter, som har været forbi Maribo Sø og har hentet kvinden. Hun er blevet fløjet til behandling for underafkøling på Rigshospitalet.

- Det er helt almindelig procedure i sager, hvor folk på denne tid af året har opholdt sig i det kolde vand, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Det er politiets opfattelse, at kvinden har haft opholdt sig i vandet i godt 20 miinutter.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere