Ung kvinde styrtet i døden da hun tog certifikat

Flyvemaskinen brød omgående i brand efter at være styrtet ned på en golfbane

Lake Little pådrog sig så alvorlige forbrændinger ved styrtet, at hun kort efter døde. Privatfoto
Lake Little pådrog sig så alvorlige forbrændinger ved styrtet, at hun kort efter døde. Privatfoto

En 18-årig amerikansk kvinde er omkommet, da hun styrtede ned i et lille fly. Kvinden var ved at tage pilot-certifikat, og hun øvede i den forbindelse start og landinger.

Af endnu ukendte årsager mistede kvinden kontrollen over flyvemaskinen, som styrtede ned på en golfbane i Mississippi og brød i brand.

Golfspillere fortæller til WMC, at flyvemaskinen fløj direkte i jorden.

- Flyet kom lige ned og ramte et træ, oplyser Brian Rippee, som befandt sig på golfbanen tæt på nedstyrtningsstedet.

Flere af golfspillerne ilede til undsætning. De forsøgte at få kvinden ud af cockpittet, mens maskinen blev omspændt af flammer.

- Der var ikke meget vi kunne gøre, fortæller Brian Rippee.

Lake Little pådrog sig så alvorlige forbrændinger ved styrtet, at hun kort efter døde på det hospital, hun var blevet fløjet til i en redningshelikopter.

Den unge kvinde var ved at gennemføre de sidste flyvninger, før hun ville have fået certifikatet.

Styrtet undersøges nu at de amerikanske luftfartsmyndigheder.

 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere