Ung læge myrdet på åben gade: Må du ædes op af skyldfølelse

31-årige Karolin Hakim, der blev brutalt myrdet 26. august i Malmø, blev onsdag bisat. Nu henvender familien sig direkte til hendes morder

Karolin Hakim blev bisat onsdag ved en åben ceremoni. Der deltog omkring 350 mennesker. Foto: Kenneth Meyer
Karolin Hakim blev bisat onsdag ved en åben ceremoni. Der deltog omkring 350 mennesker. Foto: Kenneth Meyer

Vidner kaldte det en ren likvidering, da 31-årige Karolin Hakim blev myrdet 26. august på åben gade i Malmø. Den unge læge og mor blev skudt i hovedet, mens hun stod med sit to måneder gamle spædbarn i favnen.

Onsdag blev Karolin Hakim bisat ved en offentlig ceremoni, hvor der ifølge Kvällsposten deltog omtrent 350 mennesker. Det oplyses, at familien efter begravelsen tog kontakt til mediet for at aflevere et brev.

Brevet er først og fremmest adresseret til offentligheden. De takker for opmærksomheden om sagen og ved begravelsen, og de lover, at Karolins sag ikke skal tysses ned. Herefter henvender familien sig direkte til Karolins morder:

'Du som havde modet til at henrette en uskyldig mor, en uskyldig datter, en uskyldig søster og en uskyldig ven. Må du ædes op indefra af den skyldfølelse, du skal leve med resten af dit liv. Uanset hvor umenneskelig du er, har du forhåbentlig et hjerte, et knust hjerte, som altid skal føle smerte'.

Gerningsmanden til drabet er fortsat ikke blevet fundet.

Mistænkt varetægtsfængslet
Politiet har dog lidt at gå efter i sagen, hvor en 23-årig mand foreløbigt er varetægtsfængslet, mistænkt for medvirken til mordet på den 31-årige kvinde.

Ifølge mandens forsvarsadvokat nægter han sig skyldig.

Derudover har politiet meldt ud, at de efterlyser en lysegrå Mercedes-Benz C 200 fra 2001, som angiveligt blev anvendt ved mordet. Politiet er interesserede i alle oplysninger om bilen.

Man har tidligere meldt ud, at der formentlig er tale om mindst tre gerningsmænd.

26. august blev 31-årige Karolin Hakim skudt og dræbt på åben gade i Malmø. Hendes kæreste var indblandet i dansk millionrøveri i 2008, skriver svensk medie. Foto: Kenneth Meyer 112 - 3. sep. 2019 - kl. 08:51 Malmø-drab linkes nu til dansk millionkup

112 - 27. aug. 2019 - kl. 16:50 Nabolag i sorg: - Det er uvirkeligt, at det kan ske her

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere