Ung mand anholdt: Bil har ramt restaurant i Aarhus Vest

Fredag aften kørte en bil direkte ind i en restaurant på Inger Christensens Gade i Aarhus. Østjyllands Politi har anholdt en ung mand

En ung mand er anholdt, efter han kørte en bil ind i en restaurant på Inger Christensens Gade i Aarhus Vest fredag aften.

Det oplyser vagtchef Jens Henrik Jensen fra Østjyllands Politi lørdag morgen.

Det vides ikke endnu, hvad personen præcis er sigtet for, eller hvornår manden stilles for grundlovsforhør.

Fredag aften skrev politiet på Twitter, at en person er ramt af bilen. Vedkommende var dog ikke kommet alvorligt til skade.

Det er fortsat uvist, præcis hvad der er sket.

- Der sidder i øjeblikket nogle efterforskere og kigger nærmere på sagen, så der er ikke så meget at sige på nuværende tidspunkt, sagde Jens Henrik Jensen.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. sms-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.