Ung mand anholdt for voldtægt på hotelværelse

Manden er anklaget for at have voldtaget en 18-årig kvinde

En 21-årig mand fremstilles tirsdag formiddag i et grundlovsforhør i Retten i Aarhus.

Her er han anklaget for at have voldtaget en 18-årig kvinde på et hotelværelse i Aarhus søndag eftermiddag eller aften.

Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.

Manden fremstilles klokken 10.30, og anklageren vil anmode om lukkede døre.

Af samme grund ønsker anklageren ikke at oplyse yderligere om sagen. Det er derfor uvist, hvor voldtægten skal have fundet sted, og hvornår manden er blevet anholdt.

Ekstra Bladet arbejder på at få en kommentar fra politiet.