Ung mand død af lattergas

Obduktionen viser nu, at lattergas var medvirkende til en 23-årig mands besvimen og død til en fest i en lagerbygning i Køge

Selvom det kan være livsfarligt, er lattergas populært blandt mange unge. Her undersøger Ekstra Bladet hvor mange tomme lattergaspatroner der kan indsamles på to minutter under Roskilde Festival 2018. Video: Peter Boier

En ung mands død i juni var delvist forårsaget af lattergas. Det fastslår Midt- og Vestsjællands Politi, efter obduktionen fredag formiddag viste, at manden havde indtaget lattergas, skriver TV2 Lorry.

Politiet havde i forvejen en mistanke om, at det kunne være en af grundene, da mange tomme lattergaspatroner blev fundet i festlokalet under politiets efterforskning.

- Erklæringerne fra Retsmedicinsk Institut viser, at der var flere omstændigheder, som var årsag til, at manden døde. Der blev fundet lattergas i hans blod, som kan have været medvirkende årsag til, at han fik et ildebefindende og faldt om, skriver politiet i deres døgnrapport.

Mislykket førstehjælp
Midt- og Vestsjællands Politi forklarer, at først venner, dernæst redningsmandskab og senere iltningsapparater på Rigshospitalet gentagende gange mislykkedes med at genoplive manden med førstehjælp grundet uforudsete komplikationer.

 Og den måde, lattergas påvirker kroppens plads til at optage ilt, kan have været en af flere faktorer her.

- Når du optager lattergas, kan det optage pladsen for ilt. Og det kan have en kvælende funktion. Han har fået et ildebefindende, fordi han ikke har fået ilt nok. Og så er han blevet dårlig, og så har han kastet op, og det har sat sig fast. Han falder om og er livløs, siger Charlotte Tornquist til TV2 Lorry.

Det er af TV2 Lorry tidligere blevet dækket, at vedvarende brug af lattergas ifølge undersøgelser på neurologisk klinik på Rigshospitalet Glostrup kan medføre varige nerveskader.

- Det er nyt for os, at høje doser af lattergas, kan føre til vitaminmangel (B-vitamin12 - red.), med efterfølgende nerveskader, udtalte reservelæge på Neurologisk Klinik på Glostrup Hospital, Agnes Gullestrup, til TV 2 Lorry.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere