Ung mand dræbt i soloulykke

Personen, der døde, var passager i bilen. Føreren samt en anden passager slap uskadte fra ulykken

En person dræbt i et færdselsuheld på Motorring 3 sydgående ved Hvissinge tæt på Glostrup. Video: Kenneth Meyer

En ung mand er død efter en soloulykke på Motorring 3 ved Jyllingevej.

Det fortæller vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Brian Holm natten til torsdag.

- Vi fik en anmeldelse om ulykken klokken 23.59 onsdag. Ulykken skete lige efter Jyllingevej på Motorring 3 i sydgående retning, siger Brian Holm.

Personen, der døde, var passager i bilen. Føreren samt en anden passager slap uskadte fra ulykken.

- Ulykken skete på et lige stykke, hvor bilen kom ud i rabatten. Her ramte den ind i en lygtepæl og fortsatte videre over i et elskab, siger Brian Holm.

Politiet vil nu undersøge, hvordan ulykken kunne ske.

Forældrene til den omkomne er blevet underrettet.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer