Ung mand dræbt på bryllups-rejsen: Ramte sin hustru i tovbane

Begge blev hårdt kvæstet ved sammenstødet - nåede kun at få en uge sammen som ægtepar

Den 24-årige mand blev dræbt i en tovbane som denne. Fotoet er ikke optaget i forbindelse med den aktuelle sag.
Arkivfoto: Mira / Alamy Stock Photo
Den 24-årige mand blev dræbt i en tovbane som denne. Fotoet er ikke optaget i forbindelse med den aktuelle sag. Arkivfoto: Mira / Alamy Stock Photo

Bryllupsrejsen til Honduras skulle have været et højdepunkt for et israelsk ægtepar.

Nu er bryllupsrejsen endt i en dyb tragedie, efter at den 24-årige Egael Tishman døde på bryllupsrejsen.

Hustruen 27-årige Shif Franken er hårdt kvæstet blevet fløjet med helikopter til USA.

De to ægtefæller var på et cruise med Royal Caribbean, som undervejs arrangerede et besøg på trope-øen Roatan.

Her kan man komme på en ekskursion til en særlig tovbane, hvor personerne bliver hæftet fast til et kabel og sendt over en kløft.

Det besluttede de to nygifte sig for at prøve. Men et eller andet gik rivende galt undervejs.

Hun hang fast
For Egael og Shif stødte sammen i tovbanen. De første forklaringer går ud på, at Shif først blev sendt af sted. Men hun hang  pludselig fast, og herefter ramte Egael ind i hende.

Det stod med det samme klart, at begge var blevet hårdt kvæstet ved sammenstødet.

Begge var - ifølge flere amerikanske og lokale medier - ved bevidsthed, da de blev indlagt.

- Den unge mand klagede dog over, at han havde besvær med at trække vejret, oplyste redningsfolk umiddelbart efter ulykken.

Dagen efter døde Egael Tishman af sine kvæstelser.

Egael og Shif nåede kun at være gift en uge, før tragedien indtraf.

Sket før
Myndighederne er ved at arrangere hjemtransporten af den 24-årige israeler. Hustruens tilstand er nu stabil, men hun er fortsat indlagt.

Det er angiveligt ikke første gang, at der har været problemer med tovbanen.

For ti år siden knækkede linen, og en kvinde styrtede 19 meter meter. Hun blev dræbt på stedet.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere