Ung mand druknet i badesø

En ung mand er afgået ved døden efter en drukneulykke

En ung mand druknede tirsdag eftermiddag i forbindelse med en badetur i Buresø syd for Slangerup i Nordsjælland.

Det skriver Lokalavisen Egedal.

Manden, som er født i 1995, havde været ude at svømme med nogle venner, men forsvandt under svømmeturen.

Det fik derfor vennerne til at slå alarm, og både politi og redningsmandskab kom til søen, hvor de efter kort tid fandt ham liggende livløs i vandet.

I første omgang lykkedes det at få genoplivet manden, hvorefter han blev fløjet til Rigshospitalet, men onsdag morgen oplyser Nordsjællands Politi, at manden er afgået ved døden.

Mandens pårørende er underrettet, oplyste politiet tirsdag aften.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere