Ung mand fundet død: Politiet undersøger stedet

Der er tale om en mand rumænsk mand fra årgang 1995, oplyser politiet

En yngre mand på 24 år er natten til onsdag fundet død på gaden ved en adresse i Gladsaxe.

Det bekræfter Københavns Vestegns Politi over for Ekstra Bladet.

Her lyder det, at to personer finder den livløse mand og alarmerer myndighederne.

- Vi er til stede ved Gladsaxe Møllevej 12. Klokken 01 bliver vi kaldt ud, fordi der står en akutlæge med en død person, som er fundet på gaden, siger vagtchef Torben Wittendorff og fortsætter:

- Umiddelbart ser det ikke ud til,at der sket noget kriminelt. Men manden er fra 1995, og det er selvfølgelig sjældent, at en ung mand falder død om på gaden. Derfor efterforsker vi det som et mistænkeligt dødsfald, hvor vi har ligsyn her til morgen.

Der er tale om en rumænsk mand, som er afgået ved døden. De to personer, der finder ham død, er ligeledes fra Rumænien, fortæller vagtchefen.

Politiet er fortsat i området, hvor de færdiggør efterforskningen.

 - Vi undersøger gerningsstedet og har sendt manden på retsmedicinsk afdeling for at klarlægge, hvorfor han er død, slutter Torben Wittendorff.

Politiet vil nu afhøre de to rumænske vidner i sagen.

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer