Ung mand i meget kritisk tilstand efter alvorlig ulykke

En 20-årig mand har fået alvorligt hovedtraume, efter at han blev ramt af en bil i stort kryds

Ulykken skete kort efter klokken 20 i krydset mellem Søren Frichs Vej og Viby Ringvej i det vestlige Aarhus. Video: Local Eyes

Lægerne kæmper for at redde en 20-årig mands liv, efter at han på cykel blev ramt af en bil i Aarhus i aftes.

Det oplyser vagtchefen ved Østjyllands Politi, Flemming Lau, til Ekstra Bladet.

- Han har pådraget sig et massivt hovedtraume. Den seneste opdatering fik vi klokken 00:45, hvor vi fik at vide, at han er i meget kritisk tilstand, lyder det.

Familien er underrettet.

Se mere video på localeyes.dk

Bilen blev kørt af en 21-årig ung kvinde. Hun kom ikke fysisk til skade, men blev alligevel kørt på skadestuen.

Ulykken skete kort efter klokken 20 i krydset mellem Søren Frichs Vej og Viby Ringvej i det vestlige Aarhus, hvor cyklisten blev påkørt, mens han var på vej over krydset.

- Der er tale om et lysreguleret kryds, så en af dem er kørt over for rødt, men hvem det er, har vi endnu ikke fuld klarhed over, siger Flemming Lau og tilføjer, at politiet har været ude og undersøge ulykkesstedet og tale med vidner.

Politiet har ligeledes afhørt den 21-årige kvinde.

- Begge parter er også rutinemæssigt blevet testet for, om de havde alkohol i blodet, men intet tyder på, at det har været en faktor, siger Flemming Lau.

1 af 2 
2 af 2 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere