Ung mand kidnappede 13-årig og filmede voldtægt - nu har han fået sin dom

Han bortførte den unge pige da hun var på vej hjem til en veninde. Så filmede han sig selv voldtage hende. Nu er dommen faldet

22-årige Omieke Glenn har fået udmålt sin straf for et voldsomt overgreb mod en meget ung pige. Foto: Metropolitan Police
22-årige Omieke Glenn har fået udmålt sin straf for et voldsomt overgreb mod en meget ung pige. Foto: Metropolitan Police

22-årige Omieke Glenn har fået sin dom for i maj sidste år at have udført et voldsomt overgreb på en kun 13 år gammel pige.

Efter at have snuppet den unge pige foran en adresse i Southwark i det sydlige London, hvor hun var på vej hen for at besøge en veninde, voldtog han hende, mens han filmede det.

Det er kommet frem i løbet af retssagen mod Omieke Glenn, som nu er blevet kendt skyldig og har fået udmålt sin straf. Det skriver blandt andre det lokale medie Southwark News.

Voldtægten blev afbrudt af pigens veninde, der var gået ud for at lede efter hende. Men det forhindrede ikke den 22-årige mand i at udføre endnu en voldtægt af pigen.

Pigen anmeldte Omieke Glenn til politiet lige efter voldtægten. Dagen efter blev han anholdt, og i december blev han sigtet for to tilfælde af voldtægt. Han er nu blevet idømt 11 års fængsel.

- Det unge offer har vist et kæmpe mod fra starten ved at stå frem og fortælle politiet om det overgreb, hun blev udsat for af Glenn, siger politibetjent Amy Beautridge. Hun siger også, at hun mener, hans handling blev gjort endnu værre ved, at han filmede sit angreb mod pigen – ifølge betjenten formentlig for sin egen tilfredsstillelses skyld og muligvis for at kunne dele optagelsen med andre.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere