Ung mand knivstukket: Gerningsmand stukket af

En ung mand er blevet ramt i armen af en kniv. Det skete lige omkring Burger King ved Rådhuspladsen i København

Tidligt lørdag morgen er en ung mand blevet stukket med kniv ved Rådhuspladsen i København.

- Det er sådan set ikke noget nyt i Indre By natten efter en fredag eller lørdag, men en yngre mand er blevet snittet overfladisk i armen, siger vagtchef Henrik Brix fra Københavns Politi.

Den unge mand, der blev ramt, er kørt på hospitalet, mens gerningsmanden fortsat er på fri fod.

- Ham, der har gjort det, er stukket af, så ham har vi ikke. Vi har tilbageholdt nogle, men formentlig ikke nogen, som har noget med det at gøre, lyder det fra vagtchefen.

Episoden udspillede sig kort før klokken seks.

- Vi har haft en anmeldelse om et knivstikkeri på Frederiksberggade måske ud for Burger King. Vi er ikke helt sikker på, hvor det eksakte gerningssted er, siger Henrik Brix.

- Det er den første del af Strøget, og vist nok en del af Kattesundet. Vi er ikke helt sikre på, hvor det eksakte gerningssted er. Typisk hvis der ligger en blodpøl, kan man se, hvor det er, men vi har ikke så mange spor.

Politiet mistænker ikke, at knivstikkeriet var en del af et bandeopgør.

- Indtil videre tager vi det ud fra, at det er to, der er mødtes og er blevet uenige om et eller andet, og ikke at det er noget banderelateret, slår Henrik Brix fast.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen