Ung mand overfaldet på bro og stukket i maven

To mænd fra Nordjylland endte i dramatisk slagsmål på Limfjordsbroen natten til lørdag

(Video: Local Eyes)

En bytur natten til lørdag endte dramatisk for to nordjyske mænd.

Klokken lidt i fem lørdag morgen rykkede politiet ud til en episode på Limfjordsbroen.

- Vi fik meldinger om, at en 23-årig mand var blevet stukket ned af en 24-årig, siger Per Vag Nielsen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi.

Se mere video hos Local Eyes.

Da politiet ankom, var de to mænd flygtet. Politiet kunne dog let finde frem til personerne, da de begge kort forinden havde fået en bøde for klammeri i borgergade i Aalborg centrum.

- Efter vi havde givet dem bøden, gik den 23-årig hjemad. Men da han gik over Limfjordsbroen, kom den 24-årige pludselig løbende efter ham med en kniv og en slagvåben, siger Per Vagn Nielsen.

Den 23-årige blev stukket i maveregionen, men er uden for livsfare.

Politiet anholdt efterfølgende den 24-årige, og han bliver fremstillet i retten i Aalborg lørdag.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere