Ung mand overfaldet: Spurgte om et lift

Natten til søndag blev en ung mand overfaldet af en gruppe unge mænd i Esbjerg, da han spurgte om et lift

En bytur for en ung mand i Esbjerg endte anderledes end håbet.

Kort efter midnat blev han nemlig overfaldet af en gruppe unge mænd.

Overfaldet skete på hjørnet af Skolegade og Englandsgade i centrum af Esbjerg, hvor en bil med fire til fem mænd stoppede ude foran en gruppe.

Her skulle den forurettede have efterspurgt et lift, hvorefter personerne i bil hoppede ud og tildelte ham slag og spark.

- Det er uklart om årsagen til overfaldet. det virker umotiveret, siger vagtchefen ved Sydjyllands Politi Torben Møller.

Efter hændelsen flygtede gerningsmændene fra stedet i en mindre grå bil, mens offeret blev efterladt med et to centimeter langt og fire millimeter dyb flænge ved øjet.

Sydjyllands Politi har videoovervågning fra stedet, men efterspørger også vidner, der har set episoden og ved, hvad der er sket.

- Der var mange vidner, da vi kom frem, så vi håber på at få mere information, men vi kender ikke gerningsmændene på nuværende tidspunkt, og derfor vil vi meget gerne høre fra vidner.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere