Ung mand stukket med kniv

Politiet afviser, at knivstikkeriet er banderelateret

Video/redigering: Kenneth Meyer/Signe Skov

En ung mand i midten af 20'erne blev sent fredag aften stukket med en kniv på Røsågade på Amager.

Manden blev ramt i balden, men kom ikke alvorligt til skade.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jess Voldager til Ekstra Bladet.

- Vi får anmeldelsen klokken 23.30. En person er ramt i balden, men er ikke i kritisk tilstand, siger vagtchefen.

Ingen anholdte
Politiet afviser, at knivstikkeriet er banderelateret.

- Det er umiddelbart nogle interne uenigheder. Der er nogen, der har en eller anden disputs, og så ender det med, at en person bliver stukket med en kniv, siger Jess Voldager.

Politiet har klokken 6.30 lørdag morgen ingen anholdte i sagen.