Ung mand stukket og dræbt: 'Han var en hjælpsom fyr'

Den 27-årige, der natten til mandag blev knivdræbt i Valby, har gjort stort indtryk på mange i kvarteret, hvor han selv er vokset op

Et stort slagsmål endte med døden til følge for en 27-årig mand. Video: Kenneth Meyer

Den 27-årige mand, der natten til mandag blev knivdræbt i Akacieparken i Valby havde en stor omgangskreds i kvarteret.

Det fortæller flere af områdets unge til Ekstra Bladet.

I løbet af mandag eftermiddag og aften er de samlet i klynger rundt i kvarteret. Alle steder er minerne sammenbidte.

- Alle er chokerede. Det er slet ikke gået op for folk, siger en yngre kvinde til Ekstra Bladet.

Flere fortæller til Ekstra Bladet, at den 27-årige, der har somalisk baggrund, er vokset op i kvarteret og har boet på stedet, indtil han for nogen tid siden flyttede til Frederiksberg med sin familie.

Han er kendt som en hjælpsom fyr, der ikke ønskede nogen ondt.

Politiet var oven på drabet talstærkt til stede i Akacieparken og omegn. Foto: Kenneth Meyer 112 - 9. sep. 2019 - kl. 15:14 Hørte råb og skrig før knivdrab: Så to mænd flygte

Venner, bekendte og andre har været forbi Monrads Plads mellem Valby Langgade og Akacieparken for at lægge blomster til ære for den dræbte. Foto: Aleksander Klug
Venner, bekendte og andre har været forbi Monrads Plads mellem Valby Langgade og Akacieparken for at lægge blomster til ære for den dræbte. Foto: Aleksander Klug

Fordi han er vokset op i kvarteret, har han også en del af sin omgangskreds på stedet. Derfor var det ikke usædvanligt, at han var i Akacieparken sammen med sine venner.

Politiet har meldt ud, at det ikke er opfattelsen, at den 27-årige var involveret i bandekriminalitet. I stedet er teorien, at to grupper er blevet uenige og er kommet op at toppes.

- Han har nok bare været sammen med de forkerte på det forkerte tidspunkt. Selv var han slet ikke sådan, siger en ung kvinde, som kendte den dræbte godt.

Andre fortæller eksempler på, hvordan han ikke var bleg for at hjælpe kvinder, når han mødte dem ved bussen.

- Han har taget mine indkøbsposer og båret dem hjem flere gange. Sådan var han, siger en kvinde.

En del af den 27-åriges nærmeste barndomsvenner havde samlet sig i ly for regnen tæt på Monrads Plads. Foto: Aleksander Klug
En del af den 27-åriges nærmeste barndomsvenner havde samlet sig i ly for regnen tæt på Monrads Plads. Foto: Aleksander Klug

En yngre mand fortæller, hvordan han betragtede ham som forbillede. De to spillede ofte basketball på områdets multibane. Og selv om den 27-årige ikke var særlig høj, var han dygtig til spillet.

Ubarberet og på vej hjem til sin søn: Ekstra Bladet fangede tilfældigt den tidligere drabschef Ove Dahl ved sit hjem, hvor politiet mandag morgen er i gang med en drabsefterforskning. Foto: Aleksander Klug 112 - 9. sep. 2019 - kl. 11:05 Mand dræbt i tidligere drabschefs baghave

- Jeg kan huske, at han tit fortalte mig, at jeg ikke skulle miste håbet. At jeg skulle blive ved at kæmpe.

Ud over den 27-årige, der altså blev dræbt, blev tre personer yderligere stukket med kniv, men de er ikke i kritisk tilstand, melder Københavns Politi.

De pårørende til den dræbte mand er underrettet.

En enkelt har skrevet på en lille seddel, at det er håbet, at Allah tager godt imod den 27-årige. Foto: Aleksander Klug
En enkelt har skrevet på en lille seddel, at det er håbet, at Allah tager godt imod den 27-årige. Foto: Aleksander Klug

Københavns Politi fik meldingen om et større slagsmål ved Carl Th. Dreyers Vej i Valby natten til mandag klokken 00.40, hvor omkring 15 personer ifølge anmeldelsen var oppe at slås. Adskillige patruljer blev med det samme afsendt til stedet.

- Vi arbejder ud fra formodningen om, at det er to lokale grupper, der er stødt sammen. På nuværende tidspunkt tyder det ikke på, at det er banderelateret, siger leder af afdelingen for personfarlig kriminalitet, Brian Belling.

Tirsdag bliver der afviklet beboermøde i Akacieparken, hvor både beboerforeningen og politiet vil være til stede.

Københavns Politi har afspærret område i Valby efter slagsmål og knivstikkeri. Foto: Kenneth Meyer 112 - 9. sep. 2019 - kl. 02:38 En person dræbt: Knivdrama i Valby

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere