Ung mand tiltalt: Tævede lille pige ihjel fordi hun spildte juice i Xbox

Den 19-årige mand kørte selv pigen på hospitalet, efter at hun var blevet bevidstløs

Politifoto
Politifoto

En 19-årig mand fra Waukegan ved Chicago risikerer at bliver sendt bag tremmer resten af livet, hvis han bliver kendt skyldig i at have dræbt en fireårig pige.

Pigen blev tævet til døde, fordi hun ved et uheld kom til at spilde noget juice ned i en video konsol til hans Xbox.

Anklagemyndigheden mener, at den 19-årige Johnathan Fair bør dømmes for 'mord af 1. grad', efter at han dræbte sin kærestes datter, Skylar Mendez, skriver nyhedsburauet AP.

Den unge mand skulle passe den lille pige den 13. december sidste år.

Men da hun spildte juicen, gik manden amok og tævede hende.

Den 19-årige mand kørte selv pigen på hospitalet, efter at hun var blevet bevidstløs.

Han forklarede lægerne på skadestuen, at pigen var faldet. Pigen døde et par dage senere på hospitalet, efter at lægerne forgæves havde forsøgt at operere hende for at fjerne hævelser i hjernen.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere