Ung mor tilstår: Kvalte sine tre små børn

Sang for børnene, mens hun kvalte dem med de bare næver

Foto: Maricopa County Sheriff
Foto: Maricopa County Sheriff

Politiet i Phoenix i USA har anholdt en 22-årig kvinde, som sigtes for at have kvalt sine tre børn. Efter de tre drab, anbragte moderen ligene i en sofa, så det så ud som om, at børnene blot tog en lur.

Rachel Henry har tilstået, at hun med fuldt overlæg har dræbt børnene. Kvinden er ifølge nyhedsbureauet Reuters blevet fængslet.

Det lokale politi oplyser, at der er tale om to piger på henholdsvis syv måneder og et år, samt en lille søn på tre år.

Tragedien bliver ikke mindre af, at den tre-årige søn overværede, at moderen dræbte hans et-årige lillesøster med de bare hænder. Drengen var klar over, at noget var helt galt. For han bad moderen om at stoppe, og han slog hende også.

Sang for ham
Bagefter dræbte hun den lille dreng, mens hun sang for ham, og mens han forgæves kæmpede for sit liv. Herefter gav hun det mindste barn en flaske mælk, hvorefter hun også kvalte dette barn, oplyser Reuters.

Et familiemedlem fandt de tre døde børn, som var anbragt i sofaen, og vedkommende slog alarm.

Politiet har endnu ikke oplyst et motiv til de tre drab. Men kvinden var kendt for at tage hårde stoffer. Familiemedlemmer har oplyst, at hun havde optrådt underligt i dagene op til drabene.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere