Ung pige mister øjet: Her kom flest til skade

10 har fået alvorlige øjenskader nytårsaften - men derudover færre alvorlige fyrværkeriulykker i skiftet til 2016 end året før, og ingen har mistet livet

(Foto: Jesper Stormly Hansen)
(Foto: Jesper Stormly Hansen)

Er du blevet ramt af fyrværkeri nytårsaften? Send en mail til 1224@eb.dk  eller sms/mms til 1224 (alm. takst)

En 15-årig pige fra Aarhus mister det ene øje, mens ni andre kommer ind i 2016 med nedsat syn på grund af fyrværkeri.

Det oplyser John Thygesen, overlæge ved Region Hovedstadens øjenafdeling i Glostrup, til Ritzau.

Den 15-årige pige blev ramt af et vildfarent skud fra et batteri, og øjet stod ikke til at redde. Og for en 14-årig dreng fra Midtjylland endte nytårsaften mindst lige så tragisk, da fyrværkeri gik af op i ansigtet på ham, uden at han bar briller. Han risikerer at miste synet på begge øjne.

De øvrige tilskadekomne er tre børn i alderen 11-17 år samt fem voksne i alderen 28-50 år.

Heidi Jensen har valgt at fortælle sin historie, fordi hun håber, at andre vil holde sig fra ulovligt fyrværkeri. (Foto: Sikkerhedsstyrelsen) Samfund - 14. dec. 2015 - kl. 11:51 Heidis børn så far blive dræbt i fyrværkeriulykke: Nu advarer hun andre

De 10 alvorlige øjenskader er det samme antal som sidste år, men til gengæld var ulykkerne samlet set mindre alvorlige. Således måtte læger bortoperere tre øjne sidste år, mens det kun var det ene i år. Ifølge en opgørelse fra regionerne har der i alt været 28 øjenskader, men deraf 18, der ikke var så alvorlige.

Derudover har der været adskillige ulykker, hvor folk er kommet galt af sted med fyrværkeri. Den samlede opgørelse fra hele landet forventes først i morgen, men alene på Fyn har der været 18 ulykker - herunder fire ulykker, hvor den tilskadekomne var under 15 år.

Det er et fald i forhold til sidste år, hvor den fynske region havde 24 sårede personer efter nytår.

Se også: Fyrværkeri-ulykke: Dreng risikerer at miste synet

Også ambulanceudrykningerne landet over vidner om et fald i antallet af fyrværkeri-ulykker. Således var der i tidsrummet 18-06 kun 75 ambulance-udrykninger ud til fyrværkerirelaterede ulykker, hvilket er færre end sidste år, viser en opgørelse fra landets fem regioner.

Her bød samme tidsrum på omkring 100 udrykningskørsler, hvor der forinden var blevet ringet 112.

Artiklen fortsætter under de to faktabokse

Fyrværkeri: Her kom flest til skade

Samlet er udrykningskøretøjer i landet fem regioner rykket ud til 75 skader nytårsaften, der vurderes at skyldes fyrværkeri.

- Region Hovedstaden: 37 skader - heraf 15 øjenskader

- Region Syddanmark: 17 skader- heraf to øjenskader

- Region Midtjylland: Ni skader - heraf fire øjenskader

- Region Nordjylland: Otte skader - heraf fem øjenskader

- Region Sjælland: Fire skader - heraf to øjenskader

(Kilde: Region Sjælland)

Her er de 10 alvorlige øjenskader

Region Midtjylland:

* En 15-årig pige blev ramt af et batteri. Hendes ene øje måtte bortopereres.

* En 36-årig mand blev ramt af raket og måtte sys i øjet.

* En 11-årig dreng fra Herning-egnen blev ramt af en raket i øjet og fik brandsårskader.

* En 14-årig dreng blev ramt af et batteri og fik brandsår i øjnene.

 

Region Hovedstaden:

* En 28-årig tysker fik en raket i øjet, som blev skadet. Han er overført fra Region Sjælland.

* En 39-årig mand fra Helsingør blev ramt i øjet af et batteri.

* En 50-årig mand fra Gentofte blev ramt, da hans batteri til 1300 kroner eksploderede.

 

Region Syddanmark:

* En 31-årig kvinde blev som tilskuer ramt af ukendt fyrværkeri i øjnene.

* En 17-årig dreng blev ramt af en raket og fik forbrændinger i øjet.

 

Region Sjælland:

* En 15-årig dreng blev ramt af en raket og måtte sys i hornhinden.

 

Region Nordjylland:

* Ingen alvorlige øjenskader.

(Kilde: John Thygesen, overlæge på Region Hovedstadens øjenafdeling)

Til de 75 fyrværkeriydrykninger skal lægges alle dem, der selv har opsøgt hjælp på skadestuen - men den opgørelse forventes som sagt først klar lørdag.

Ingen har - ifølge den foreløbige opgørelse - mistet livet på grund af fyrværkeri, hvilket også adskiller årsskiftet fra sidste år. Nytårsaften 2014-15 gav tre dødsfald og 34 alvorlige skader - og 87 procent af skaderne skyldtes ulovligt fyrværkeri.

Blandt de alvorligste ulykker sidste år var en ulykke med en krysantemum-bombe i Sjellerup i Nordjylland, som kostede to mænd livet, mens en tredje mistede synet.

Ulovlige krysantemum-bomber som denne bærer skylden i mange af de alvorlige ulykker. (Foto: René Schütze)
Ulovlige krysantemum-bomber som denne bærer skylden i mange af de alvorlige ulykker. (Foto: René Schütze)

I en anden ulykke ved Assens mistede en 37-årig familiefar livet - også da han antændte en krysantemum-bombe.

I 2015 var der i alt 328 skader, der stammede fra fyrværkeri i forbindelse med nytårsaften, hvilket i øvrigt var en voldsom stigning i forhold til de foregående fem år. I år forventes at komme nærmere de tidligere års niveau.

Se også: Markant stigning i antallet fyrværkeriskader

Krysantemumbomber er ofte skyld i ulykker. Sidste år antændte en mand en krysantemumbombe nær den befolkede Rådhuspladsen i København. Heldigvis slap alle med livet i behold. Et vidne filmede, da manden antændte den.
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere