Unge anholdt: Påkørte politibil under biljagt

Fremstilles i grundlovsforhør senere søndag efter at være blevet anholdt i København

Det gik voldsomt for sig, da politiet i nat jagtede en stjålen Skoda. Foto: Kenneth Meyer
Det gik voldsomt for sig, da politiet i nat jagtede en stjålen Skoda. Foto: Kenneth Meyer

Tre unge blev i nat anholdt efter en voldsom biljagt, hvor man to gange påkørte en politibil, oplyser Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

- Sagen begyndte kort før kl 23, hvor en borger i Farum kontaktede politiet, fordi han havde set en bil holde med fire unge, der var maskerede, fortæller Ole Hestbæk, vagtchef, Nordsjællands Politi.

Derfor blev en patrulje sendt til stedet, hvor omtalte bil - en Ford - blev fundet. Bilen viste sig at være stjålet.

- Mens betjentene er ved bilen, kommer der oplysninger om, at fire maskerede kører rundt i en anden bil ikke så langt derfra, fortæller vagtchefen.

Denne bil - En Skoda - lokaliseres af en patrulje. Den har dog ikke til sinds at standse, men forsøger i stedet at køre fra politiet.

- Det kommer til eftersættelse, der begynder heroppe, og som derefter kommer igennem først dele at Vestegnens Politikreds og efterfølgende ender i København, fortæller vagtchefen.

I forbindelse med biljagten er det, at den stjålne Skoda to gange påkører en af politiets hundevogne.

På Havevej i Søborg ser de fire personer i bilen deres snit til at efterlade køretøjet, hvorefter man til fods forsøger at flygte videre.

- Det lykkedes at anholde de tre. Der er tale om en 16-årig, en 18-årig og en en 19-årig. De er fra Hillerød og København. Hos ham, som, vi mener, er føreren af bilen, finder vi så nøglen til den første stjålne bil. Den i Farum, fortæller vagtchefen.

Denne unge mand fremstilles senere i dag i grundlovsforhør.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere