Unge bandemedlemmer dømt for skydevåben

De fik fem og seks års fængsel

To unge mænd på 24 og 25 år er blevet idømt fem og seks års fængsel for at have været i besiddelse af skydevåben under en bandekonflikt i Aarhus.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Begge er blevet idømt dobbelt straf efter bandeparagrafen, da de begge på gerningstidspunktet var tilhørende en af de to rivaliserende grupperinger i forbindelse med bandekonflikten i Aarhus i begyndelsen af 2019.

Det drejer sig om de to mænd Jibril Farah på 24 år og Sharmarke Aden på 25 år. Førstnævnte har altså fået seks års fængsel, mens sidstnævnte har fået fem.

Østjyllands Politi fik anmeldelsen i april på et grønt område ved Reginehøjvej i Aarhus Nord. Efterfølgende forsøgte den 24-årige at stikke af, men en patruljehund fik standset ham. Herefter fandt politiet en bæltetaske med en skarpladt revolver i.

Revolveren var med til at danne dna-spor, hvilket viste sig at stamme fra den 25-årige Sharmarke Aden. Han er desuden dømt for også at have været i besiddelse af en salonriffel tilbage i november 2018. Riflen blev fundet under en ransagning af en bil i Viby.

- Begge mænd er dømt for besiddelse af en skarpladt revolver, som lå på et offentligt tilgængeligt område, under en væbnet bandekonflikt, som de begge var en del af. Jeg er derfor tilfreds med, at våbnet blev fjernet fra gaden, og at begge blev dømt efter straffelovens §81a, som giver en skærpet straf, siger specialanklager Dorthe Lysgaard.

Begge mænd har valgt at anke dommen.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere