Unge dømt for hævnaktion

Ville give offeret ’en lærestreg’ for at have spredt voldtægtsrygter om ham

Seks unge, der stod tiltalt for grov vold og røveri under et overfald på en 17-årig forurettet, mens de filmede det hele, fik fredag deres dom i Retten i Nykøbing Falster.

Retten lagde i dommen til grund, at der ikke var tale om røveri, men dømte to af de unge for ulovlig tvang. De samme to blev dømt for grov vold.

Se også: Unge i hævnaktion: Ville give lærestreg for voldtægtsrygter

De tre unge, der overværede overfaldet, blev i forening dømt for almindelig vold.

Sådan faldt dommene

En 20-årig mand, der ville hævne, at forurettede havde spredt et rygte om at han havde begået voldtægt, fik syv måneders ubetinget fængsel for grov vold.

En 17-årig pige, der havde overværet episoden, fik 60 dages betinget fængsel samt samfundstjeneste og misbrugsbehandling.

En 18-årig ung mand, der havde deltaget aktivt i overfaldet, fik fem måneder betinget samt samfundstjeneste og misbrugsbehandling.

En 17-årig ung mand, der havde deltaget aktivt i overfaldet, fik fire måneders betinget samt to måneders ubetinget samt samfundstjeneste.

En 17-årig ung mand, der havde overværet episoden, fik tre måneder betinget samt samfundstjeneste.

En 17 årig ung mand, der havde overværet episoden, fik 60 dages betinget fængsel samt samfundstjeneste.

Episoden fandt sted sidste år 30 november klokken 21.15 i en gyde ud for Algade 10 C i Vordingborg.

Tilfreds anklager
Anklager Louise Fugl er tilfreds med dommen, som hun mener er ’passende’.

Hun gik fra start efter en straf mellem seks og ti måneder ubetinget til alle involverede. Hun mente også, at der skulle dømmes for røveri, da der under overfaldet var blevet stjålet 200 kroner fra forurettede.

Domsmandsretten gav hende ret i, at alle seks unge skulle dømmes for overfaldet, der skete som led i en hævnaktion. De lagde til grund, at det var den 20-årige tiltalte, der var hovedmanden bag overfaldet, da han ville give den forurettede ’en lærestreg’ for at have spredt voldtægtsrygter om ham.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere