Unge i sag om økse- og køllevold ved gymnasium

Sigtet: Tvang ung mand med på køretur og deltog i voldeligt overfald en aften foran uddannelsescenter

Pladsen foran Himmelev Gymnasium danned rammen om en voldsom episode i oktober i fjor.
Foto: Linda Johansen
Pladsen foran Himmelev Gymnasium danned rammen om en voldsom episode i oktober i fjor. Foto: Linda Johansen

Syv unge er nu involveret i en sag, der trækker tråde til et groft, voldeligt overfald ved Himmelev Gymnasium, der ligger i udkanten af Roskilde.

Det fremgår af en af sigtelserne i sagen, hvor en 23-årig mand med indvandrerbaggrund forrige onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde.

Her erkendte den 23-årige at have været til stede ved den første af de i sagen omtalte forhold. Deltagelse i episode nummer to nægter han.

I følge oplysninger til Ekstra Bladet har han tilknytning til bandemiljøet.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og derfor er sagens detaljer ikke fremme offentligt.

Sigtelsens fire forhold fordeler sig på to episoder, der udspandt sig henholdsvis 16. august om aftenen og 29. oktober ligeledes om aftenen.

Af de seks andre involverede det samlede sagsbillede, er der der en yngre kvinde samt fem yngre mænd. Der er både unge med etnisk dansk og indvandrerbaggrund blandt de øvrige sigtede.

Tvunget med på køretur
Den første episode udspandt sig omkring kl. 21.20, og i sigtelsen beskrives det, hvordan den den 23-årige sammen med tre andre aftale et møde med offeret i sagen.

Det skete på Ølstykke station, hvor offeret blev truet med kniv, ligesom han fik flere knytnæveslag i nakken og på øret.

Herefter blev offeret tvunget ind i en bil og kørt til Frederikssund. Under køreturen blev han igen truet med kniv, ligesom der faldt trusler, der lød:

'Hvis ikke du afleverer de penge i dag, så tager jeg dig med hjem og låser dig inde i mit cykelskur', og 'Hvis ikke du giver mig de penge i dag, så stikker jeg dig i maven'.

I følge sigtelsen blev offeret ligeledes tvunget til at ringe til sin kæreste, som han bad om at overføre 6000 kr til en konto tilhørende en af de nu sigtede.

Værktøj og baseballbat
Ved 22-tiden - efter at pengene var overført - blev han sluppet ud af bilen.

Den anden episode udspandt sig som tidligere nævnt 29. oktober i fjor. Efter aftale troppede den 23-årige op ved Himmelev Gymnasium ved 21-tiden. Med sig havde han i følge sigtelsen fire andre af de andre, der er nævnt i sigtelsen.

I følge sigtelsen havde gruppen aftalt at mødes med en anden gruppe unge med det formål at tæve den anden gruppe. Sigtelsen beskriver, hvordan den 23-årige og hans gruppe var bevæbnet med hamre, økser, totenschlägere og baseballbat.

Ved episoden blev en navngivet person slået i hovedet, så han fik hjernerystelse og skulle sys.

I følge sigtelsen røvede de sigtede også cigaretter, et mærkevarebælte, et ur og en Iphone fra to unge fra den anden gruppe.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere