Unge kræves fængslet: Overfaldt offer med kniv og køller

Voldsomt slagsmål på bytorv fører til sigtelser om drabsforsøg. Tre kræves varetægtsfængslet

Se billeder fra torvet i Assens her. Advarsel: De kan være ubehagelige for nogle. Video: Local Eyes

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Et blodigt sammenstød mellem to grupperinger førte tirsdag til anholdelsen af fem unge mænd i alderen 18-29 år. 

Bevæbnet med kniv, køller og andre stikvåben tørnede de to grupper sammen sent tirsdag aften på torvet i Assens på Fyn foran flere chokerede vidner.

De fem unge blev anholdt umiddelbart efter anmeldelsen om overfaldet, oplyser efterforskningsleder Jesper Bæk til Ekstra Bladet.

- Nogle er anholdt i relation til gerningsstedet, og andre er anholdt på adresser rundt omkring. Det er vores efterforskning, der leder os til dem, men hvordan vil jeg ikke komme ind på, siger Jesper Bæk.

De fem anholdte er nu sigtet for drabsforsøg, men kun tre af dem bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Odense, hvor en anklager kræver dem varetægtsfængslet.

112 - 5. feb. 2019 - kl. 19:08 Stort slagsmål på torv: Fem anholdt

Det voldsomme slagsmål efterlod en 41-årig mand hårdt såret. Offeret måtte efterfølgende køres til Odense Universitetshospital for behandling, og er ifølge politiet nu uden for livsfare.

Efterforskningslederen vil ikke udtale sig konkret om offerets skader af hensyn til efterforskningen, men oplyser blot, at manden er blevet stukket med kniv og slået med flere slagvåben.

- Vi baserer sigtelsen om drabsforsøg på offerets skader og vores efterforskning. Hvorfor de to grupper er modstridende, det ved vi endnu ikke, siger Jesper Bæk.

- Har de anholdte tilknytning til rocker/bandemiljøet?

- Det har jeg ikke en kommentar til, siger Jesper Bæk, der oplyser, at politiet nu har højnet fokus på en trygheds-skabende indsats i området.

- Vi vurderer løbende, om der er behov for større patruljering, men det er vores nuværende indtryk, at der er tale om en enestående hændelse, og at der derfor ikke vil opstå yderligere konfrontationer, siger Jesper Bæk.

I forbindelse med overfaldet hører politiet meget gerne fra vidner.

- Skulle der være nogen derude, som vi ikke har fået talt med endnu, så vil vi meget gerne høre fra dem, siger Jesper Bæk.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere