Unge kvinder vækket af beføling

Tre unge kvinder blev torsdag vækket af beføling fra ukendt mand

Tre unge kvinder på 17 og 18 år fik torsdag morgen en yderst ubehagelig opvågning, efter de havde ligget og sovet på et kollegium i Nyborg.

Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.

Ifølge politiet lå de tre kvinder og sov i samme værelse på Stentevej 39, da en mand omkring klokken 4.50 trængte ind til kvinderne via en ulåst dør.

Her begyndte han at beføle de tre unge kvinder, hvorefter de vågnede og råbte op. Det fik manden til at flygte fra stedet i ukendt retning.

Politiet beder nu om hjælp til at identificere manden, der befølte kvinderne.

Han beskrives som 20-25 år, 170-180 cm høj, kraftig af bygning og med mørklødet hud. Han har mørkt hår, der er mellemlangt på toppen og trimmet i siderne, og han bar på gerningstidspunktet en hvid tanktop og brune, knælange shorts. Ansigtet skjulte han bag en sort halsedisse/tørklæde med hvidt mønster.

Har du set en mand i området, der passer med beskrivelsen, eller har du viden om, hvem vedkommende er, kan politiet kontaktes på telefon 114.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere