Unge mænd overfaldet med baseball-bat

Natten til søndag blev to mænd i starten af 20'erne udsat for et røveri med baseballbats

To mænd på 22 og 23 år blev natten til søndag overfaldet og røvet af en gruppe mænd, der gik til angreb på dem med baseballbat.

Det skriver TV2 Nord.

Røveriet skete kort efter klokken fire på Langesgade i det centrale Aalborg.

Ofrene blev stoppet af fire til fem unge mænd, der overfaldt dem med baseballbats.

Desuden blev de frarøvet deres telefoner og tegnepunge.

Senere søndag har Nordjyllands Politi anholdt tre personer, der er mistænkt for at stå bag.

- Vi har efterfølgende anholdt tre unge mænd, som vi mener står bag overfaldet. De bliver afhørt lige nu, og så forventer vi at fremstille dem i grundlovsforhør over middag, fortæller vagtchef Poul Badsberg fra Nordjyllands Politi til TV2 Nord.

Anklagemyndigheden vil ifølge TV2 Nord begære lukkede døre til grundlovsforhøret, og af den grund vil vagtchefen ved Nordjyllands Politi ikke uddybe omstændighederne ved overfaldet.

Skudoffer er selv på anklagebænken i sag, hvor mænd med relation til Gremium er tiltalt. Foto: Per Rasmussen Plus Bandemedlemmer tiltalt for uhyggelig hævn på 26-årig