Unge mænd stukket med kniv og påkørt

Politiet mener, at der er tale om et opgør på grund af interne uoverensstemmelser, hvor gerningsmændene bag både knivstikkeri og personpåkørsel endnu er på fri fod

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

En 28-årig mand blev stukket med kniv, og hans kammerat blev påkørt, da to grupper sent søndag aften mødte hinanden på Amager.

- Manden, der blev stukket, er ikke i livsfare. Han blev ramt ganske overfladisk i den ene side omkring mave- og sideregion. I lægesprog kalder man det et flankestik, fortæller central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Jensen tidligt mandag morgen til Ekstra Bladet.

Den unge mand, som blev påkørt af ukendte gerningsmænd, blev ikke alvorligt kvæstet.

Manden er født i 1992 og i lighed med sin 28-årige kammerat ikke glad for at udtale sig til politiet.

Vil ikke hjælpe politiet
Derfor udleder den centrale efterforskningsleder indtil videre, at der har været tale om nogle interne uoverensstemmelser mellem to grupper, hvor der kun var fire mænd tilbage, da politiet nåede frem.

- De fire personer, blandt andre de forurettede, vil ikke delagtiggøre politiet i, hvad der er sket og ikke bidrage til sagens opklaring.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ingen af de fire unge mænd, hvoraf to blev såret af knivstik og påkørsel, vil hjælpe politiet med opklaringen. (Foto: Kenneth Meyer)
Ingen af de fire unge mænd, hvoraf to blev såret af knivstik og påkørsel, vil hjælpe politiet med opklaringen. (Foto: Kenneth Meyer)
 

Hvad politiet ved er, at de fire nu tavse mænd kom kørende til Amagerbrogade i en bil, hvor mellem to og tre køretøjer mødte dem klokken 23.16 på Amagerbrogade.

- Der er nogen, der vil have fat i nogen i en af de andre biler. Der er en, der stikker af ned ad Højdevej og altså bliver stukket i siden.

Hans kammerat bliver påkørt, men var i stand til at stå op, da politiet mødte frem.

- Den ene bliver påkørt af en af bilerne. Et vidne har fortalt, at han ryger henover kølerhjelmen på bilen, men vi er lidt i tvivl om det, for han stod da op, da jeg kom derud, og han ville ikke bruge den ambulance, der kom til stedet, siger Kenneth Jensen.

Kniv mangler
Udover den 28-årige knivstukkede og den påkørte mand fra 1992, var to mænd fra 1991 og 1993 til stede ved politiets ankomst.

Politiet har sikret spor i området ved gerningsstedet - blandt andet med politihund, men ikke fundet gerningskniven.

Artiklen fortsætter under billedet...

Politiet har ikke fundet gerningskniven. (Foto: Kenneth Meyer)
Politiet har ikke fundet gerningskniven. (Foto: Kenneth Meyer)

En borger alarmerede politiet om uroen på Amagerbrogade.

- Jeg mener, det er noget internt - nogle uoverensstemmelser mellem de to grupper. Men hvad det mere nøjagtigt går ud på, arbejder vi på at finde ud af. Nu skal vi have samlet materialet, siger den centrale efterforskningsleder, som tilføjer, at to af de mænd, politiet forsøgte at tale med, er fra lokalområdet, og en kommer længere sydfra.

Politiet har i skrivende stund ikke gjort sig klart, om de fire mænd er kendt af politiet, men afviser, at der skulle være tale om bandekriminalitet.

- Det er bestemt ikke vores formodning, understreger Kenneth Jensen.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

1 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
2 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
3 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
4 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
5 af 5 (Foto: Kenneth Meyer)
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere