Unge muslimer i fornem gestus

Ofrene for terrorbomberne på Sri Lanka blev tirsdag mindet flere steder. Ved den bombede Skt. Anthony-kirke mødte en gruppe unge muslimer op med lys

Få seneste nyt fra Ekstra Bladets hold i Sri Lanka.

COLOMBO (Ekstra Bladet): Mens monsunregnen så småt begyndte at vælte ned over Colombos mennesketomme gader, mødte en større gruppe mennesker tidligt tirsdag aften op ved den bombede Skt. Anthony-kirke i den srilankanske hovedstad.

Foran en status af Jesus markerede de deres sorg efter de voldsomme terrorangreb, der søndag kostede flere end 320 mennesker livet.

Hver placerede de et lys ved helgenstatuen.

Anders Holch Povlsen og hans kone, Anne, har på tragisk vis mistet tre af deres fire børn i terrorangrebet i Sri Lanka påskesøndag. Foto: PR/Bestseller 112 - 23. apr. 2019 - kl. 14:37 Medie: Bombebrødre dræbte Bestseller-børn

- Vi er ikke onde
- Vi er kommet for at vise vores respekt og for at vise, at vi ikke er onde, sagde Antony, der sammen med vennen Victor og en gruppe ældre mænd var mødt frem.

- De mænd, der har gjort det her, er sataner. De fortjener ikke at kalde sig muslimer, siger Antony, der selv tilhører Sri Lankas muslimske mindretal og bor i området.

Antony (mf.) og Victor (th.) var tirsdag mødt op for at ære ofrene for terrorangrebet søndag. Ligesom manden til venstre, der ikke ønskede sit navn frem, er de to unge drenge muslimer. Foto: Anthon Unger
Antony (mf.) og Victor (th.) var tirsdag mødt op for at ære ofrene for terrorangrebet søndag. Ligesom manden til venstre, der ikke ønskede sit navn frem, er de to unge drenge muslimer. Foto: Anthon Unger

Lokale på tværs af trosretninger mindedes de døde. Foto: Anthon Unger
Lokale på tværs af trosretninger mindedes de døde. Foto: Anthon Unger

Antonys udtalelser kommer, efter myndighederne på den sydasiatiske østat mandag oplyste, at den lokale islamistiske organisation National Thawheed Jama'ut, stod bag angrebet.

Anne og Anders Holch Povlsen mistede påskesøndag tre af deres fire børn. Arkivfoto: Jan Sommer Terror - 23. apr. 2019 - kl. 11:24 Anders Holch Povlsen indlagt efter bombemassakre

Omringet af militær og politi
Men de religiøse forskelle syntes at være skubbet i baggrunden denne tirsdag eftermiddag.

Foruden de unge muslimske drenge var hinduer, buddhister og katolikker også mødt frem. Under heftigt sikkerhedsopbud tændte de i fællesskab lys og sørgede.

Lidt under 100 sikkerhedsfolk befinder sig omkring afspærringerne uden for Skt. Anthony-kirken. Foto: Anthon Under
Lidt under 100 sikkerhedsfolk befinder sig omkring afspærringerne uden for Skt. Anthony-kirken. Foto: Anthon Under

Området omkring Skt. Antony-kirken er de seneste dage blev rystet af flere eksplosioner.

Søndag var det den dødelige terroreksplosion i selve kirken, mens bydelen mandag endnu en gang blev ramt, da politiet detonerede og uskadelige en bilbombe nær helligdommen.

Tirsdag fortsatte oprydningsarbejdet. Foto: Anthon Unger
Tirsdag fortsatte oprydningsarbejdet. Foto: Anthon Unger
 

Langt oprydningsarbejde
Tirsdag aften var de lokale indbyggere endnu ikke kommet langt med oprydningsarbejdet efter bilbomben.

Knuste ruder er ved at blive dækket til, mens en mand går og fejer glasskår og vragrester ned fra et tag.

- Det er rart med så meget sikkerhed nu, siger Rinalantha Shiron, der bor i området.

Han oplevede begge eksplosioner. Da bilbomben sprang, var han ved at hjælpe med at rydde op i området nær kirken, der ikke er spærret af.

- Alle der bor her forsøger at arbejde sammen om, at få ryddet op. Vi må alle hjælpe, siger han, før han vender tilbage til oprydningsarbejdet.

Rinalantha Shiron tager sig fem minutter til at tale med Ekstra Bladets udsendte midt i oprydningsarbejdet. Foto: Anthon Unger
Rinalantha Shiron tager sig fem minutter til at tale med Ekstra Bladets udsendte midt i oprydningsarbejdet. Foto: Anthon Unger
 

Nye terrortrussler
Foruden sikkerhedsstyrkerne, de sørgende nær Skt. Anthony-kirken samt de arbejdende lokale var Colombos gader tirsdag eftermiddag stort set mennesketomme.

Et surrealistisk syn i den normalt så pulserende asiatiske storby. Men der var en grund, til de nærmest øde gader.

Angrebsplaner
Tirsdag eftermiddag kom det frem, at de srilankanske myndigheder kan have grund til at tro, at gerningsmænd på fri fod planlægger flere bombeangreb.

Talsmand for politiet i Colombo oplyste således til det lokale medie Thinakaran, at byens politistationer er blevet orienteret om den mulige trussel.

Samtidig citerer lokale medier unavngivne kilder for, at Indien har advaret Sri Lanka om nye angrebsplaner.

Sikkerheden i byen er massiv. Men kan de forhindre et nyt angreb? Foto: Anton Unger
Sikkerheden i byen er massiv. Men kan de forhindre et nyt angreb? Foto: Anton Unger
 

Parkeringsvagter aktiveret
Lokale er blevet sat ind i jagten på køretøjerne.

En fattig parkeringsmand, Ekstra Bladet talte med tirsdag, viste os således en seddel med nummerplader, som han af politiet havde fået ordre på at holde øje med.

Men på trods af at byen virker til at være i en tilstand af granatchok, var det en utvetydig Antony, der tirsdag mødte op ved Jesus-statuen.

- De skal ikke bestemme, om vi kommer her.

Antony virker dog desværre til at være blandt de ganske få, der trodser den aktuelle terrortrussel.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere