Unge oppe at toppes: Masseslagsmål på Bakken

To grupper af unge mennesker er her til aften stødt sammen i et slagsmål nær rutsjebanen i den gamle forlystelsespark

Der har her til aften været et større slagsmål på Bakken. Foto: Allan Andersen
Der har her til aften været et større slagsmål på Bakken. Foto: Allan Andersen

Ved du noget om sagen så tip os på sms 1224 (alm. takst) eller skriv mail til 1224@eb.dk

Normalt slår forlystelsesparken Bakken lidt nord for København sig op på, at 'der er noget om snakken, der er sjovere på Bakken'.

Her til aften blev der dog for et øjeblik sat en brat stopper for det sjove.

Det skete, da to grupper af unge mennesker stødte sammen i et større slagsmål i området omkring den gamle rutsjebane.

Politiet rykkede hurtigt ud til stedet og arbejder nu på at finde ud af, hvad der er op og ned i sagen.

- Der har været noget slagsmåls-tamtam mellem to grupperinger, siger vagtchef Søren Bjørnestad fra Nordsjællands Politi til Ekstra Bladet.

Ikke bande-relateret
Han understreger, at der ikke er tale om banderelaterede grupperinger, men blot to grupper af mennesker, der har været oppe at toppes.

- Det er en simpel, men kompliceret sag forstået på den måde, at vi skal finde ud af, hvem der er forurettet og så videre. Men der er masser af vidner, og vi har sikret noget video, siger vagtchefen.

Bakken ånder ifølge Ekstra Bladets oplysninger atter fred og ro - altså lige bortset fra hvin, skrig og gys fra forlystelserne.

Politiet har forladt stedet.

Nær rutsjebanen opstod der her til aften slagsmål. Foto: Polfoto
Nær rutsjebanen opstod der her til aften slagsmål. Foto: Polfoto
 

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere