Unge på Bellahøj: Sigtet for døds-vold ikke i vor flok

Benægter, at to dødsvoldssigtede unge er del af deres flok

De unge erkender at være del af konflikt, men nægter at være bande. 
- Det med B27, det er noget politiet har fundet på, siger de.
(Foto: Kenneth Meyer)
De unge erkender at være del af konflikt, men nægter at være bande. - Det med B27, det er noget politiet har fundet på, siger de. (Foto: Kenneth Meyer)

For nyligt beskrev Ekstra Bladet, hvordan to unge med indvandrerbaggrund nu er tiltalt for dødsvold i sagen, hvor en taxachauffør i november i fjor blev lokket i en fælde tæt ved Bellahøj, København.

Målet med fælden var ifølge politiet at overfalde chaufføren og rulle ham for hans penge.

Ifølge anklageskriftet blev han slået flere gange i hovedet med et ukendt slagvåben – ligesom han fik knytnæveslag og spark i hovedet og på kroppen, mens han lå ned. Og rulleforretningen endte dødeligt for den 65-årige chauffør, der godt et døgn senere døde af sine kvæstelser.

Omvendt blev røvernes bytte sølle 1000 kr.

Tiltalen var omtalt i Ekstra Bladet for fire-fem dage siden. Her blev det beskrevet, at den tiltalte duo færdes i miljøet omkring en løs sammenslutning af unge med særligt indvandrerbaggrund fra lokal-området, af politiet kaldet B27.

Men de unge fra omtalte sammenslutning benægter, at de ti tiltalte var del af deres kreds.

- Det er bare nogle små drenge. Det er rigtigt, at de kom her og der i området, men de har intet med os at gøre, siger flere af de unge, som Ekstra Bladet møder ved Bellahøj-husene onsdag aften.

- Det er dybt uacceptabelt, det der skete med den taxachaufføren, må han hvile i fred. Vi tager dyb afstand fra det, der er sket, siger de.

Ekstra Bladet har flere gange indenfor de seneste måneder beskrevet, hvordan de unge er del af en konflikt, hvor den anden part er folk med tilknytning til Brothas i og omkring Mjølnerparken.

- Men vi er ikke nogen bande. Vi er bare en flok barndomsvenner, der hjælper og beskytter hinanden. Det er politiet, der kalder og B27. Det er ikke noget, vi kalder os selv, siger de.

Se også: Bandefigurer tiltalt: Stod bag tre skyderier i København

Konflikten ønsker de ikke uddybe.

- Vi sviner ikke de andre til gennem medierne. Og mere er der ikke at sige til det, sagde de unge, inden, de trak sig inden døre igen i den kolde efterårsblæst.