Unge smurte kirke ind i lort: Fældet af tabt telefon

To unge drenge på henholdsvis 12 og 13 år blev tilbageholdt af politiet efter flere dage med hærværk på en kirke. Blandt andet er drengene mistænkt for at smøre kirkens vægge ind i afføring

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Enslev Kirke har i den seneste uge været præget af mærkværdigt og direkte ulækkert hærværk.

Ifølge Østjyllands Politi har kirken i Gjerlev ved Randers blandt andet været udsat for, at der er blevet tisset på gravstenene og tørret lort af på kirkens vægge.

Derudover er en sæbeholder forsøgt rykket ud af væggen og buske og skilte blevet ødelagt.

Men det fik politiet sat en stopper for tirsdag.

En af drengene havde tabt en telefon, og så var det nemt for politiet at finde frem til de to syndere. En 12-årig dreng og hans 13-årige kammerat.

Da de to drenge er under den kriminelle lavalder, er begge drengenes forældre blevet kontaktet, og de sociale myndigheder er underrettet.