Uopklaret skuddrab: Nu er mand anholdt

En mand er fredag anholdt knap et år efter drabet på en 18-årig mand i Holbæk

Fredag morgen er en mand blevet anholdt i sagen om skuddrabet på en 18-årig mand fra Holbæk.

Drabet fandt sted 28. april sidste år i Ladegårdsparken i Holbæk.

'Der forventes grundlovsforhør senere i dag ved Retten i Holbæk', skriver Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

For blot fem dage siden efterlyste politiet henvendelser fra vidner.

- På trods af vores lange efterforskning har vi stadig behov for at få nogle henvendelser fra vidner. Der er tilgået os oplysninger om, at der er nogen, der kan ligge inde med viden, men som ikke har henvendt sig til os. Det gør, at vi er ude igen nu, sagde efterforskningsleder Kristian Egekær til Ekstra Bladet.

Politiet oplyste i den forbindelse, at man formodede, at der er tale om et planlagt drab.

Fredag morgen holder Kristian Egekær kortene tæt på kroppen.

- Det er den samlede efterforskning, der har ført til den her anholdelse.

- Han bliver senere i dag fremstillet i grundlovsforhør i Holbæk Retten, men jeg kan på nuværende tidspunkt, ikke oplyse mere vedrørende sagens indhold.

Se også: Et år efter skuddrab: Politiet søger vidner

Skuddrab i Ladegårdsparken

Søndag den 28. april 2019 ca. kl. 22.10 blev en 18-årig ung mand fra Holbæk dræbt af skud i bebyggelsen Ladegårdsparken Vest ud for nummer 135. Gerningsmanden undløb fra stedet og videre ad Vandtårnsstien og herfra i ukendt retning.

Signalement af gerningsmanden: 
A: Mand, nordisk af udseende/lys i huden, 20-30 år, 170-180 cm høj, alm af bygning, muligt kasket, mørk hættetrøje med hætten oppe, tynd jakke, mørke bukser.

Specifikt søges der efter vidner, der måtte have bemærket noget mistænkeligt før, under eller efter selve drabet, men også i dagene op til.

Vidner som har bemærket personer omkring en mørkegrå Kia Ceed personbil, der på gerningstidspunktet holdt parkeret på parkeringspladsen i Kikhøjparken ud for nummer 43-117, har stor interesse for politiet.

Kontakt politiet på tlf. 114, hvis du har oplysninger i sagen.

Zobair Saidi blev skudt ned på brutal vis i Holbæk for knap et år siden. Foto: Per Rasmussen Krimi Kan være planlagt: Zobair blev likvideret med fem skud