Uro efter Rasmus Paludan demonstration

Lørdag var Rasmus Paludan i Korsør for at demonstrere for sit parti Stram Kurs. Den højtråbende politikers besøg på Motalavej endte ud i ballade og skærmydsler

Politiet måtte her til eftermiddag opløse en demonstration på Motalavej i Korsør. Rasmus Paludan og Stram Kurs var forbi området, der er på ghettolisten. Foto: Privat foto
Politiet måtte her til eftermiddag opløse en demonstration på Motalavej i Korsør. Rasmus Paludan og Stram Kurs var forbi området, der er på ghettolisten. Foto: Privat foto

Lørdag kom det endnu engang til ballade efter Stram Kurs-politikeren Rasmus Paludan besøgte området omkring Motalavej i Korsør.

Rasmus Paludan og Stram Kurs havde lørdag klokken 16 anmeldt en demonstration på Motalavej i Korsør.

Inden havde Paludan været været en tur forbi Skælskør, hvor alt forløb fredeligt.

- Demonstrationen i Skælskør forløb planmæssigt uden de store problemer, fortæller Kim Kliver, der er politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falster politi.

- Desværre udviklede demonstrationen sig anderledes uheldigt på Motalavej. Der var nogle, der følte, at de var nødt til at kaste skyts mod henholdsvis politiet og andre, fortæller politiinspektør Kim Kliver.

Artiklen fortsætter efter billedet ...

Politiet måtte kort tid efter demonstrationens start afslutte den igen. Foto: Privat foto
Politiet måtte kort tid efter demonstrationens start afslutte den igen. Foto: Privat foto
 

Relativt kort tid efter kl. 16 blev forsamlingen opløst.

- Det tog sådan en form, at vi var nødt til at afslutte demonstrationen af hensyn til alles sikkerhed, fortæller Kim Kliver.

Foto: Privat foto
Foto: Privat foto
 

Politiinspektøren kan derudover fortælle, at der på nuværende tidspunkt ikke er foretaget anholdelser, og at der ikke er nogen meldinger om tilskadekomne.

Derudover vil politiet de næste timer være ekstra synlige i området.

- Det er vi, fordi man skal kunne føle sig tryg i Korsør, afslutter Politiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falster politi.

Foto: Privat foto
Foto: Privat foto