USA: Bil brager ind i stor parade - tre dræbt

En stor såkaldt homecoming-parade i USA er blevet ramt af en voldsom ulykke. En bil er kørt frontalt ind optoget

Sådan så det ud efter det voldsomme uheld i USA (Video: Privat)

Homecoming-paraden er et af de store højdepunkter på de forskellige amerikanske universiteter, men i Oklahoma har en voldsom ulykke overskygget den glade begivenhed.

En bil er kørt frontalt ind en gruppe mennesker, der sad og så paraden.

Det skriver flere medier - blandt andet AP.

Ulykken skete ved Oklahoma State Universitys såkaldte 'Homecoming'. Indtil videre har 3 mennesker mistet livet, mens 22 er blevet såret - hvoraf syv er i kritisk tilstand. Det bekræfter en talsmand for politiet over for AP.

Ifølge flere medier er en mand blevet anholdt efter uheldet, og politiet har sigtet ham for spirituskørsel. Inden han ramte paraden skulle han have kørt ind i en politi-motorcykel, oplyser politiet.

- Vi behandler dette som enhver anden mordefterforskning, men det kommer nok til at tage adskillige dage, før vi ved mere om det, siger Captain Kyle Gibbs fra det lokale Stillwater Police.

Angiveligt er der tale om en 25-årig kvinde fra lokalområdet.

Et øjenvidne fortæller til CNN, hvordan folk ved paraden gjorde alt for at undgå den vildfarne bil.

- Jeg kan ikke beskrive det tydeligere end, at folk fløj rundt i luften, siger Paul Sims til CNN.

Ulykken skete blot få gader fra skolen lige inden den amerikanske fodboldkamp mellem hjemmeholdet OSU og Kansas University Fotball.