USA: Mand kørte ind i cyklister og dræbte fem personer

Fem personer er døde og fire kvæstede, efter en mand kørte i dem

Ulykken skete i Kalamazoo i USA. (FOTO: Chelsea Purgahn)
Ulykken skete i Kalamazoo i USA. (FOTO: Chelsea Purgahn)

En amerikansk mand kørte tirsdag med høj hastighed ind i en gruppe cyklister og dræbte fem personer. Det skriver USA Today. Det skete i den amerikanske by Kalamazoo i delstaten Michigan.

Charles Pickett, der kørte bilen, står til at blive dømt for fem uagtsomme manddrab og for at have kvæstet fire personer ved hensynsløs kørsel.

Anklager ved distriktet i Kalamazoo, Jeff Getting, udtalte sig torsdag ved en pressekonfrerence.

- Som borgere i Kalamazoo er vi alle blevet ramt af den forfærdelige hændelse, som har kostet dødsfald og skader på mange uskyldige mennesker.

- Vores hjerter er fuldt med sorg for ofrene, deres familier og venner, der forsøger at håndtere denne tragedie.

Cyklisterne var medlem af en gruppe, der cyklede ture fast hver tirsdag aften. Det gjorde de ligeledes i tirsdags, da Pickett kørte ind i dem bagfra i sin Chevrolet.

Charles Pickett er ikke tidligere dømt for lignende overtrædelser af loven, ligesom han ikke har andet på sin straffeattest.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere