USA ramt af jordskælv

Den sydlige del af Californien er torsdag rystet af et jordskælv, der målte 6,4 på richterskalaen

Et jordskælv, der målte 6,4 i styrke, har torsdag rystet den sydlige del af Californien.

Det oplyser US Geological Survey.

Flere vidner fortæller til CNN, at jordskælvet kunne mærkes i store dele af millionbyen Los Angeles. Og så selv om skælvets epicenter var 150 kilometer fra byen.

Selv om rystelserne har kunne mærkes i store dele af byen, så er der ikke tale om de store ødelæggelser. Eksempelvis melder Los Angeles International Airport om, at alt er, som det skal være.

Skælvet kunne efter sigende også mærkes i Las Vegas, men heller ikke her skulle der være tale om ødelæggelser.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere