Usædvanlig melding fra politiet: Stor ros til bilfuld unge

En mand er blevet anholdt for spirituskørsel. Politiet takker opmærksomme unge

Ofte skriver Syd- og Sønderjyllands Politi om unge fartsyndere, der kører som død og helvede.

Men fredag aften er der ros til 'en bilfuld unge', som resolut greb ind over for en spritbilist.

Manden bag rosen er vagtchef Erik Lindholdt.

- Vi får en anmeldelse klokken 20.44 fra en 17-årig dreng. Han sidder i en bil fuld af unge. De kører bagved en anden bil, hvor de vurderer, at føreren er påvirket, fordi han kører usikkert, siger Erik Lindholdt til Ekstra Bladet.

På det tidspunkt er de unge tæt ved den lille by Skovlunde.

Politiet vælger at sende en patrulje af sted. Samtidig bliver de unge spurgt til, om de vil køre forsigtigt efter den formodede spritbilist.

Det vælger de unge at gøre.

Turen går slingrende cirka 15 kilometer i retning mod Ansager.

- Her standser manden bilen og stiger ud. Da han gør det, holder de unge ham tilbage, indtil vi er fremme, siger Erik Lindholdt videre.

Det viste sig, at manden havde en alkoholpromille i sin udåndingsluft, der var højere end det tilladte. Han blev derfor anholdt, så der kunne blive udtaget en blodprøve.

De fire unge stammer ikke en gang fra området. De var på vej hjem, da de blev opmærksomme på bilisten.

- De skal have stor ros for at være så opmærksomme. Det var en flot indsats. Det er ikke alle unge, der kører med hovedet under armen, siger Erik Lindholdt.

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen