Usædvanligt dobbeltdrab i Tyskland: Forældre dræbte hinanden med samme kniv

Skilsmisse-strid endte med at tidligere ægtefolk endte i dødeligt skænderi

Mens parrets tre børn sov i værelserne ved siden af, stak et forældrepar hinanden så mange gange med kniv, at begge blev dræbt.

Det triste drama udspandt sig i byen Bremen natten til onsdag, skriver regionalmediet Weser Kurier.

Fredag har myndighederne offentliggjort nye detaljer i sagen, oplyser mediet.

Både manden og kvinden er 30 år, og ægteparret var kort forinden blevet skilt.

Episoden udspandt sig natten til onsdag i en lejlighed i bydelen Hemelingen, og det var et af parrets tre børn, der næste morgen ved syv-tiden ringede 112 efter, at datteren havde fundet begge forældre døde.

De tre børn er alle under 10 år gamle.

Hvad, der præcist er er foregået ved episoden, kan i sagens natur ikke klarlægges, da begge parter er døde.

Men politiet i Bremen går ud fra, at manden og kvinden er kommet op at skændes, og i den forbindelse har en af parterne fået fat på en kniv, som vedkommende har stukket den anden med.

Den anden part har tilsyneladende fået fat på kniven og har med samme kniv stukket tilbage. Derpå er begge forblødt.

Der er intet spor efter, at en eventuel tredjepart kan have deltaget i dramaet.

- Sagens forløb er meget usædvanligt, siger Claudia Kück, talsmand for anklagemyndigheden i Bremen.

Byens sociale myndigheder har nu taget hånd om parrets tre børn. Her leder man efter en plejefamilie til børnene.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere