Usædvanligt: Tre luksusbiler beslaglagt på Vestegnen

Tre eksklusive sportsvogne af mærket Ferrari er blevet beslaglagt fra en virksomheds-adresse på Københavns Vestegn på grund af mistanke om moms-unddragelse

En atypisk beslaglæggelse udspillede sig på Københavns Vestegn, hvor hele tre Ferrarier blev taget med. Foto: SØIK
En atypisk beslaglæggelse udspillede sig på Københavns Vestegn, hvor hele tre Ferrarier blev taget med. Foto: SØIK

Statsadvokaten for Særlig International og Økonomisk Kriminalitet - SØIK - beslaglagde i sidste uge tre biler af mærket Ferrari fra en virksomhedsadresse på Københavs Vestegn.

Den usædvanlige beslaglæggelse fandt sted i forbindelse med en verserende efterforskning om mulig momsunddragelse i et dansk selsskab, fortæller vicepolitiinspektør hos SØIK, Michael Lichtenstein.

- Retten mente, at der var grundlag for at beslaglægge bilerne, hvis der skulle blive rejst et krav om betaling til statskassen. Vi skyndte os derfor at sikre værdierne, siger Michael Lichtenstein til Ekstra Bladet.

Retsmødet var lukket, og på grund af efterforskningens tidlige stadie oplyses det ikke, hvilken virksomhed der er tale om, eller hvad der førte til beslaglæggelsen af de tre luksuskøretøjer.

Bilerne er nu blevet fragtet til en hemmelig adresse, hvor de vil blive opbevaret, indtil en eventuel straffesag mod det pågældende firma og personerne bag måtte blive rejst.

- Indtil videre passer vi godt på dem og efterforsker sagen videre, og hvis anklagemyndigheden er enige med os, skal der tages endelig stilling til, om bilerne skal sælges, hvorpå pengene eksempelvis skal gå til statskassen, hvis der er tale om momsunddragelse, siger Michael Lichstenstein.

Politiet anslår værdien på de tre biler til at ligge på over to millioner kroner samlet. SØIK har desuden beslaglagt friværdien i en ejendom samt indestående på konti for et uoplyst millionbeløb.

146 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere