Usbeker bag lastbilangreb i Stockholm tilstår terror

Den 39-årige Rakhmat Akilov er anklaget for blandt andet terrorisme og forsøg på terrorisme

Her bliver Akilov anholdt af politiet efter angrebet. Foto: Svensk politi via AP
Her bliver Akilov anholdt af politiet efter angrebet. Foto: Svensk politi via AP

Den 39-årige usbeker Rakhmat Akilov, som 7. april sidste år i høj fart kørte ind på shoppinggaden Drottninggatan i Stockholm i en lastbil, erklærer sig skyldig i terrorisme.

Det siger han ved begyndelsen på retssagen mod ham tirsdag formiddag ifølge AFP.

- Han tilstår terrorisme, forsøg på terrorisme og forsøg på at bringe mange i livsfare, siger advokaten Johan Eriksson,

Fem mennesker blev dræbt ved angrebet, og 15 andre blev såret.

Foto: AP
Foto: AP
 

Akilov så bort, da der ved begyndelsen af retsmødet blev vist optagelser af de kaotiske scener fra angrebet, hvor han til sidst kørte lastbilen ind i et stormagasin. Optagelserne viste lastbilen stikke ud fra stormagasinet, mens folk på gaden skriger og forsøger at hjælpe sårede.

Da chefanklageren Hans Ihrman i sidste måned offentliggjorde anklagerne i sagen, sagde han, at han går efter en livstidsdom til Akilov.

I anklageskriftet hedder det, at Akilov ville 'skabe frygt i befolkningen som helhed' og 'tvinge den svenske regering og det svenske parlament til at indstille Sveriges deltagelse i en international træningsmission i Irak rettet mod Islamisk Stat'.

Retssagen ventes at fortsætte frem til maj.

Jan K. Petersen er en af de første, der er blevet uddannet til den nye enhed TEMS, der skal hjælpe politiet ved for eksempel et terrorangreb. Foto: Mogens Flindt Krimi Jan rykker ud i Danmarks første terror-ambulance

Ud over anklagerne om drab og drabsforsøg på ofrene for angrebet vil Akilov blive tiltalt for at have udsat 150 mennesker for livsfare.

Akilov havde undersøgt adskillige pladser og steder i det centrale Stockholm før angrebet, hvor han kaprede en lastbil og påkørte en menneskemængde i Stockholms indkøbskvarter.

Akilov har tilstået, at han udførte angrebet, og han har siddet varetægtsfængslet siden.

Hans forsvarer siger, at Akilov vil forsøge at få en tidsbegrænset til sin klient.

HazMat-vognen har flere forskellige dragter. En type 1A-dragt er den bedst sikrede dragt, en 3’er er til mindre sikkerhedsopgaver. Krimi Hvis terror-angrebet kommer: Han skal redde dig fra giftgassen 

Den anklagede forsøgte ifølge anklageskriftet at udløse en bombe, inden han kørte ind på Drottninggatan. Bomben bestod af fem butangasbeholdere, skruer, knivblade og et antal mindre metalgenstande.

Anklageskriftet henviser til, at en række omstændigheder tyder på, at Akilov var interesseret i Islamisk Stat. Han havde studeret videoklip med propaganda fra IS. Han havde også læst en del om krigen i Syrien.

I tiltalen mod Akilov kaldes han en 'ensom gerningsmand'. Det står imidlertid ikke klart, hvorvidt han har diskuteret et angreb med personer, som han har haft kontakt til over længere tid.

Akilov chattede med en person og sendte fotos til vedkommende fra den lastbil, som han anvendte til påkørslerne på Drottninggatan.

OVERBLIK: Usbeker dræbte fem i lastbilangreb i Stockholm

Retssagen mod usbekeren Rakhmat Akilov i Stockholm:

Akilov er tiltalt for blandt andet terror og forsøg på terror, efter at han sidste år dræbte fem mennesker i et lastbilangreb i den svenske hovedstad.

Her er et overblik over angrebet og dets følger:

* Fredag den 7. april 2017 klokken 14.53 brager en lastbil ind i en folkemængde ved stormagasinet Åhléns i Drottninggatan i det centrale Stockholm.

* Fem personer bliver dræbt i angrebet.

* En 39-årig mand fra Usbekistan, Rakhmat Akilov, bliver anholdt, mistænkt for at have kørt lastbilen.

* Akilov skal også have forsøgt at udløse en bombe bestående af fem butangasbeholdere, skruer, knivblade og et antal mindre metalgenstande.

* Akilov er udvist af Sverige og har tidligere udtrykt sympati for "ekstreme organisationer" - deriblandt Islamisk Stat.

* Der indføres forhøjet politiberedskab over hele Sverige for at undgå yderligere angreb og skabe tryghed.

* 11. april erkender Rakhmat Akilov at være føreren af lastbilen. Ved et grundlovsforhør bag lukkede døre bliver han varetægtsfængslet.

* Tirsdag den 30. januar 2018 præsenterer den svenske anklagemyndighed anklageskriftet. Her fremgår det blandt andet at:

* Akilov havde svoret troskab til IS. I chat-samtaler tilbød han at udføre et angreb i Stockholm. Han skal også have sendt billeder af sig selv fra den lastbil, som han benyttede til angrebet.

* Akilov havde filmet en video på sin mobil med en "islamistisk tale", der angiver, at "det er tid til at dræbe".

* Han havde forsøgt at skaffe oplysninger om at lave en bombe. Dagen før angrebet googlede han "ud af bilen", "springe ud af bilen", "ud af bilen, hvis du ikke vil dø".

* Han studerede Drottninggatan inden angrebet, oplyser anklagemyndigheden med henvisning til billeder af gerningsmanden på gaden.

* Han skal have fotograferet Drottninggatan, Hötorget og Sveavägen for at lede efter steder til angrebet.

* Før angrebet havde Akilov googlet "gay club Stockholm" for at foretage et angreb målrettet homoseksuelle, lyder anklageskriftet.

Kilder: TT, SVT, Aftonbladet, Sveriges Radio, Expressen, den svenske anklagemyndighed, svensk politi.

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen